Kategoriarkiv: blog

Test af Specialized Turbo Levo Comp 2021

Jeg har haft fornøjelsen af at teste den nye Turbo Levo. Det er en rigtig fed cykel og den burde ligge under alle juletræer til jul. Tjek den lige i videoen her:

 

Share This:

Specialized Turbo Levo Expert

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg det sidste halve år, har kørt på en potent E-bike, som supplement til en normal cykel. Det var Kim fra Specialized som spurgte om ikke det kunne være interessant at prøve og forsikrede at det ikke havde noget med min alder at gøre!?

Jeg var nok lidt skeptisk i starten, men hold nu k… det er sjovt. Den er lidt tungere end en normal cykel (20,5 kg). Men vægten ligger lavt i cyklen og skaber stabilitet. Med 150mm dæmpning er den lynhurtig på nedkørsler, når der ikke er for skarpe sving.

Turbo Levoen er sat op til nedkørsler. Den har en carbonramme og 29 tommer hjul. Som nævnt har den 150 mm vandring, Command dropper-post, 2,6 tommer Specialized Butcher-dæk på de brede fælge og 780 mm styr på en kort frempind. Bremseskiverne er 200 mm. Det er det samme som vilde endurocykler og på nogle nedkørsler kan jeg se, at jeg har kørt hurtigste tider på Levoen.

For at få optimal kontrol over cyklen har jeg sat Crankbrothers Enduro LS-pedaler på. LS står for Long Sleeve og betyder at stilken er længere. Det betyder igen, at man står med fødderne lidt længere ude, som giver god balance og optimale manøvreegenskaber. Det kan faktisk være en fordel for mange, med LS-pedaler!

 

En målsætning for sæsonen er, at jeg skal køre ”Ålen” på Danmarks Tag på E-biken! Det er helt sikkert svært, men ikke umuligt.

Opad får man hjælp af en 250w motor, som kan stilles i tre ”modes”, Eco, Trail og Turbo. I alle modes kan den køre maks 25, men i Turbo, sparker motoren til fra bunden og giver voldsom acceleration og flyver opad de sværeste opkørsler. Det store boost, giver også mulighed for at køre op ad meget ujævne passager over sten og rødder. Turbo Levo’en har et 700 watt batteri og kører man i Eco, kan man køre i op mod 8 timer.

Man lærer indstillingerne at kende og veksler mellem de tre modes, ligesom mellem gearene.

Det er sjovest at køre med andre på E-bike eller alene, medmindre man lapper på nedkørsler. Den er simpelthen for effektiv til, at man kan få sved på panden, hvis man kører med alm mtb-ere, selv dygtige.

Det er helt sikkert anderledes, hvis mere almindelige mtb-ere kører e-bike med hurtige ryttere. Men, med risiko for at lyde som et fjols, er jeg nok for dygtig teknisk, til at man kan følge med på alm cykel når jeg kører i mit eget tempo.

Jeg ved godt at der er mange som mener det er snyd! Men E-MTB er noget helt andet end xc, enduro, trail og DH… Det er E-bike… og hvem er det man snyder? Er det også snyd, når man tager liften op i bikeparken?

En E-bike giver mulighed for flere ture på yndlingsnedkørslen, at man kan komme længere omkring, køre flow på opkørsler og at folk, som ellers ikke er så adrætte, kan komme ud og få nogle fede oplevelser i skoven. Det er virkeligt fedt og et godt supplement i sporten.

Jeg har lagt et par videoer og billeder op.

Hvis du kunne tænke dig at komme ud og prøve en fed E-MTB, så kontakt mig gerne, så jeg kan hjælpe.

Du kan læse alle specs om min E-bike her: Specialized Turbo Levo Expert

Se videoer om Levoen på mtbtv: E-MTB på MTBTV

Rock Shox 150mm giver selvtillid på ujævne nedkørsler

 

IMG_20181109_200239_860

Levo i mit hood: Silkeborg Vesterskov

 

Jump Jump. Selv om den er tung kan den godt tage luft.

 

IMG_20181013_213318_789

Levo på egen hjemmebane i Alperne.

Share This:

Rekord meget sne i uge 3.

Efter et par dage i Danmark, vendte jeg allerede lørdag den 13. januar tilbage mod sneinfernoet i Østrig. Jeg samlede, om aftenen, Hampus op på stationen i Wörgl og selv hernede i bunden af Innstal lå der en meter sne.

Vi havde et værelse, på Højmarks Hotel Pinzgauerhof i Zell am See. Planen var, so i uge 50, at besøge så mange steder vi kunne på en uge!

Da vi søndag morgen gik mod liften til Schmittenhöhe, sneede det kraftigt og der lå nærmest 1½ meter i gaderne.

Oppe på bjerget var det helt vanvittigt. Sjældent har der været så meget sne og det gav nogle helt unikke muligheder for at køre brystdybt pudder, på steder der kun sjældent er dækket af sne.

Vi havde Hampus’ gamle guidekollega, Andreas med og selv om, han er snowboarder var han ret rar. Vi kørte hele dagen på Schmitten og vi kørte bundløst på hvert run. De næste dage besøgte vi Kitzstein, Gastein, Maria Alm, Leogang, Saalbach og Fieberbrunn. Faktisk besøgte vi Kitz to gange.

Den første gang var Adam og Jens fra Hemsedal også med (også snowboardere, men ok).

Anden gang, var Adam og Jens taget til Saalbach, så Adam kunne smide sit gear væk på Hinterhaag, så vi var tilbage med Andreas. Det var totalt white out deroppe om morgenen og det havde sneet hele natten. Hampus og Andreas brokkede sig lidt over, at skulle derop når det var koldt, tåget og snevejr, men jeg kørte bilen og bestemte dermed.

Det var ikke særligt fedt og kl. 11 gav jeg mig lidt og foreslog vi kunne tage en tidlig frokost på gipfelrestauranten…. Mens vi spiste, viste den første lille sprække sig i skydækket og kl. 12 var der skyfrit oppe på gletsjeren, mens skyerne stadig indhyllede dalen og de lavere bjerge. Man er vel rutineret😊

Der lå 60 cm. iskold frostsne, solen skinnede fra en skyfri himmel og vi var de eneste med pudderski/board.

Behøver vel ikke at pensle det ud… Det var en perfekt dag.

Det var btw helt fint at have Andreas med på board når vi skulle filme… Når Hampus havde fundet kamera, stativ og mikrofon frem, havde indstillet blænde, lukkertid og fokus og vi havde filmet et helt indslag på svensk og dansk, pakket det hele sammen igen og var klar til at køre videre, var han også lige kommet i bindingerne og var klar… perfekt timing😊

I filmen længere nede, kan man bla se hvor vildt det var på Kitz. Billederne siger vel også noget???

Efter en vild uge, tog jeg tilbage til Hochfügen og hookede op med BGI, som jeg skulle tilbringe 2 uger med. Det kommer i et senere indlæg her på bloggen.

 

Dyyyybt i Leogang
Dyyyybt i Leogang

 

Dyyyybt i Zell am See/Schmitten
Dyyyybt i Zell am See/Schmitten
Lidt sol i Fieberbrunn/Saalbach
Lidt sol i Fieberbrunn/Saalbach

Share This:

Sneet inde i Hochfügen, uge 1

1. januar gik turen retur til Alperne. Denne gang var det med BGI akademiets snelinje, hvor jeg underviser på alle deres 5 ture. Efter en solskinsperiode de to uger, hvor jeg havde været hjemme, var det endnu engang begyndt at sne voldsomt dagen før vi tog afsted.

Da vi kom til Fügen tidligt om morgenen, måtte busserne holde ind og få snekæder på og oppe i Hochfügen lå der allerede et godt lag, da vi kom op til Hotel Montana.

Det er altid godt at være tilbage i Hochfügen. Det er et virkeligt godt sted med et fantastisk offpiste og freerideterræn og en af mine favoritter. Byen ligger i 1500 meters højde, i en kæmpe bowl, hvor der er skiløb på alle sider. Hvis man ikke synes det er nok, kan man altid køre over til Kaltenbachs store område, hvor der også er masser af muligheder.

Det var en super uge, hvor vi underviste eleverne i knædyb sne på pisterne. Det var selvfølgelig ikke optimale forhold at få undervisning i, hverken for BSI-aspiranter, freestylere eller dem som ”bare” vil blive bedre på ski. Men det var godt nok sjovt og vildt fascinerende at opleve så meget snefald. Det har jeg kun oplevet i Japan tidligere.

Det blev ved at sne hele ugen og hjemme, gik sensationspressen i selvsving. I det nordlige Steirmark kom der op mod 4 meter sne og det kan danske journalister slet ikke fatte. Når de er i katastrofeberedskab, når der kommer 3 cm i Københavnsområdet, kan man jo godt forstå det. Østrigerne selv var knap så rystede. I bund og grund lever de af skiturisme og påsken falder først i uge 16, så det var nok ikke let at være negativ over den store snemængde!

Vi fik også de danske mediers sensationsiver at mærke, da den megen sne, resulterede i, at vejen til Hochfügen blev lukket, så vi ikke kunne komme hjem som planlagt. Det var lavinefare der gjorde, at vejen var lukket og man turde ikke slippe busserne op til os, før man fik et vejrvindue, hvor man kunne flyve en helikopter op og bombe bjergsiden.

Med vejrprognoser, som blev ved at love snevejr og dårlig sigt, blev det besluttet at vi skulle tage så meget af vores bagage vi kunne bære, med i liften over bjerget og køre, på ski, ned til Kaltenbach på den anden side. Her ville busserne komme og hente os. Resten af bagagen kunne vi lade stå, til uge 4, hvor vi skulle retur. Jeg var dog nødt til at have alt mit med, da jeg skulle bruge det i uge 3.

Det gik rigtigt godt og eleverne viste sig fra deres bedste side og klarede det i stiv arm. De tog hensyn til hinanden og hjalp dem som var syge og skadede, med at slæbe. Så selv om det var lidt dramatisk, var den en positiv oplevelse, som samlede gruppen. Som et par af pigerne jeg sad i lift med sagde: ”Det her vil vi fortælle vores børnebørn om”.

De danske medier havde hørt at vi var sneet inde og var meget ivrige for at få vores ”historie”. Det betød at Mogens var på DR-nyhederne, mens jeg satte mig på TV2’s ditto. Hjemme havde den lokale, Midtjyllands avis også hørt om os. Det resulterede i et interview og en artikel under overskriften ”Silkeborgenser hjalp 100 elever væk fra snemasserne i Østrig”

Selvom nogle af lærerne, ærgrede sig over, at vi slap ud af dette offpistemekka, var det godt at komme hjem. Jeg skulle jo hjem og hente bilen, så jeg kunne komme på min 5-ugerstur i Alperne, som startede i Zell am See ugen efter. Det kan du læse om i næste indlæg her på siden.

Det er lidt vildt, at være sådan en helt:)
Det er lidt vildt, at være sådan en helt:)

Share This:

Decemberpudder

Skisæsonen har efterhånden været i gang længe og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har fået afsindigt meget god sne at lægge mine sving i.

Selvom sæsonen startede allerede i uge 42 på sort is i Hintertux, har den løftet sig til ustyrlige højder. Selvom jeg også havde en uge i Sölden til Snowcamp, må man sige, at det var på en medietur i uge 50 at den for alvor gik i gang…

Det var Højmark Rejser, som havde inviteret min svenske kompis, Hampus og mig til Wagrain. Vi fik stillet en lejlighed på Grafenberg Resort til rådighed og blev udstyret med et Salzburgerland Superschikarte, som giver adgang til mere end 2700 km. piste!!! Heldigvis er det også ok at køre ved siden af de mange pister😊

Dagen før vi ankom, havde der været helt grønt langt oppe på bjergene i Salzburgerland, men om aftenen var det begyndt at sne kraftigt. Da Citroênen rullede de sidste km ad landevejen fra Flachau mod Wagrain, var det helt hvidt og de nye vinterdæk, fik lov at bevise deres værd.

Det fortsatte med at sne hele natten og de næste dage. Det betød, at der den første dag, som vi tilbragte i Wagrain lå 70+ cm nysne. Jeg havde valgt at starte ud på Pro Rideren, som er 105 mm på midten. Selv om den er 192 cm og plejer at give masser af løft, blev den lige smal nok til den dybe sne. Problemet var, at de gik så dybt, at det var svært at holde fart, selv i stejlt terræn! Det var nu mega sjovt alligevel og man blev mindet om hvorfor skiløb er det bedste som findes.

De næste dage stod på fantastisk offpiste i Zauchensee, Schladming, Kitzstein/Zell am See, Obertauern og Gastein, inden vi sluttede turen af med en dag i St. Anton…

Det var en fantastisk måde at starte vinteren på og julestemningen var allerede sikret…

Se de fede billeder herunder og husk at bogmærke siden… Så kan du læse med næste gang, hvor jeg skriver om uge 1, hvor vi kom i de nationale medier, fordi vi var sneet inde i Hochfügen med BGI akademiet.

Dyb pudder i Wagrain
Dyb pudder i Wagrain

 

DSC00116

Lige så dybt i Zauchensee

DSC00344

… og helt vildt på Kitzsteinhorn!!!

 

 

Tjek lige vores video fra Obertauern her:

Share This:

Genoplivning af bloggen og mig!!!

Det er et stykke tid siden, at jeg har opdateret bloggen. Jeg har haft travlt med arbejde og Youtubesiderne MTBTV og SKITV, men er kommet frem til, at det er godt at have en mere personlig kanal, at ytre mig gennem. Det bliver så her.

Jeg har så mange ting på tapetet i den kommende tid, at det ikke bliver svært, at finde interessant content. Der er dog en risiko for, at de projekter, som jeg tjener penge på, fylder så meget, at jeg kommer i tidsnød.

Som noget helt nyt kommer der fremover også MTB med på bloggen! Det er ikke nogen hemmelighed, at det fylder mere og mere af min tid, både professionelt og i fritiden. Det er en fed, fed sport, som på mange måde minder om skiløb og kan dyrkes herhjemme året rundt. What’s not to like?

 

Jeg har netop indgået et samarbejde med Specialized, som bliver vildt spændende og det kommer der meget mere om herinde.

 

Nogen vil måske undre sig over titlen!? Genoplivning af mig? Bag den gemmer sig, en ret alvorlig skade i maj, som siden blev fulgt op af en anden i august… Jeg er på vej tilbage og det ser godt ud, men det har været en sej omgang, både mentalt og fysisk.

 

Den 25. maj var jeg taget et smut på Danmarks Tag, for at træne lidt teknik. Det var ret sandet og på en dobbel efter Hesteskoen, havde jeg for lidt fart på. Det resulterede i, at jeg rykkede lidt ekstra i cyklen, for at cleare, og derved kom skævt ned. Jeg landede hårdt ned på skulderen og vidste med det samme at det var skidt. Jeg kunne mærke at delene derinde kunne bevæge sig rundt i alle mulige mærkelige retninger.

Pumpet op af adrenalin, lykkedes det mig, først at trille på cyklen tilbage til bilen og derefer, at trille bilen til skadestuen i Silkeborg.

Der var rykket nogle ledbånd over mellem kravebenet og skulderbladet og værst, et stykke af kravebenet, hvorpå brystmusklen og biceps hæfter, var gået af og hang kun, i et ledbånd, fast i skulderbladet. Desuden havde skulderen været på vej af led.

 

Det krævede en operation. Jeg fik syet ledbånd og sat en 45mm skrue i kravebenet for at fiksere skidtet. Derudover lagde de en stor plade ind med tre skruer, for at holde det hele sammen. Pladen skulle ud igen, når kravebenet var helet ordentligt op.

9 uger efter var jeg til kontrol og fik den positive besked, at alt så godt ud og jeg kunne få pladen ud. Da vi stod og skulle på to ugers ferie i Slettestrand, blev vi enige om, at jeg skulle vente til den 23. august med indgrebet. Samtidig aftalte vi også, at jeg kunne gå i gang med at cykle stille og roligt, i ikke-udfordrende terræn. Det blev til 200 km på to uger i Slettestrand.

9. august var Morten Qvortrup og jeg taget til Svendborg, for at lave en sporanmeldelse af Skovhuggeren til MTBTV. Jeg filmer og Morten kører alt det farlige. På et helt udramatisk transportstykke, skrider mit forhjul og jeg havner med benet under cyklen. Jeg er med det samme klar over at lægbenet er brækket helt over (har prøvet det før og jeg kunne rotere underbenet uden at foden fulgte med). Det betød 5 uger på sofaen, inden jeg kunne starte genoptræningen og trille på cykel igen.

Nu er jeg så småt gået i gang igen og i efterårsferien, tager jeg med BGI Akademiet til Hintertux, for at undervise eleverne på deres skilinje på ski. Efterfølgende tager jeg til Schweiz, med Thomas Jensen, hvor vi skal køre Enduro og E-Bike… Så det er efterhånden til at holde livet ud igen. Mere om begge dele her på bloggen senere.

 

Den øverste plade med tre skruer er ude. Under den ses skruen, som holder kravebenet sammen.
Den øverste plade med tre skruer er ude. Under den ses skruen, som holder kravebenet sammen.

 

Share This:

Happy days i Hochfügen

Så kom sæsonen for alvor igang. Selvom jeg både har været i Tyrkiet før jul og Hintertux i uge 42, så er det først nu, jeg for alvor er kommet i skimode.

Hele sidste uge blev tilbragt i Hochfügen i Zillertal, sammen med BGI Akademiets skilinje. Vi underviste dem i portløb, hver formiddag og havde et par eftermiddage med egenfærdighed. 47 elever på 15 til 17 år kan godt lyde lidt farligt! Men de er allesammen super søde og helt fantastiske skiløbere.

Markus på 16 fra skilinjen
Markus på 16 fra skilinjen

 

Der blev også lidt tid til at hænge ud med en flok fra min ene skiklub, Powder8. Line, Brian, Mads, Thomas og Sebastian, havde lejet en lejlighed i Fügen og havde haft et par dage til at udforske terrænnet inden vi kom. Det var ren optur. For da vi havde fri den første eftermiddag, kunne de guide os til de gode steder. Det blev til to hikes med lækkert powder som belønning. Det resulterede også i at Nanna Fønss og jeg ikke nåede liften og måtte gå op til hotellet. Ikke vildt langt, men hårdt efter en bustur med to timers søvn og en fed og lang dag på skiene. Hver dag nåede vi lige et par sving med enten Mogens eller Charlie.

 

Nanna giver gas
Nanna giver gas

 

Mogens i god sne.
Mogens i god sne.

 

Hochfügen er et fedt freeridested. Med meget korte hikes og traverser er der uendelige muligheder og selv efter 14 dage uden snefald fandt vi iskold puddersne at sætte vores sving og drops i. Terrænnet er stejlt i toppen og fladere i bunden. Der er masser af sjove linjer mellem pisterne med drops i alle størrelser. Virkelig et godt sted.

IMG_8704
Stooort

I går aftes ankom vi så til Axamer Lizum, hvor vi skal være den næste uge, også med BGI akademiet. Sneen bliver ikke bedre med tiden, så der er ikke de store forventninger til skiløbet. På den anden side, er det jo oftest når man har lave forventninger, at man får de fedeste oplevelser.

IMG_0904

Share This:

Turkish Pow Delight

Med vejrudsigter op mod jul som ikke kunne love andet end sol og tørke over Alperne, besluttede Asbjørn og jeg os for, at finde et alternativ til det “kendte”. Kulde og sne, skulle tilsyneladende ramme mellemøsten og det nordvestlige Asien, så et hurtigt tjek på Momondo og et par mails og vi var på vej til Tyrkiet, nærmere bestemt Erciyes ved byen Kayseri lige midt i det store land. Vi besøgte også Kappadokien, som er på Unescos Verdensarvsliste.

Det blev en kæmpe oplevelse ud over det normale og vi skal helt sikkert udforske mere af det store land.

Hvis du vil vide mere om det unikke skiløb i Tyrkiet, skal du have fat i det næste nummer af Skiavisen. Den udkommer i starten af januar og jeg har skrevet en artikel, hvor jeg udover at fortælle om skiløbet også gennemgår priser, hoteller og rejsevejledning. Glæd dig.

Kan du ikke vente kan du lige snuppe lidt indtryk her under:

 

Sneen på Mt. Erciyes er knastør.
Sneen på Mt. Erciyes er knastør.

 

Indtrykkene i Tyrkiet er mange og charmerende

 

Ballonfærd er populært i Kappadokien.
Ballonfærd er populært i Kappadokien.

 

Tighte linjer mellem Kappadokiens karakteristiske klippeformationer i tyndt snelag.

 

Typisk tyrkisk gadestemning og skiløb foran en gammel kirke hugget ind i klippen.
Typisk tyrkisk gadestemning og skiløb foran en gammel kirke hugget ind i klippen.

 

Kayseri set fra toppen af Hilton.
Kayseri set fra toppen af Hilton.

Share This:

Tilbage i Hemsedal

I sidste uge, var jeg endnu en gang, inviteret med BGI Akademiet til Hemsedal, for at hjælpe med afviklingen af deres afslutningstur, for deres skilinje.
Min rolle er, udover at forhåbentlig inspirere eleverne, også at hjælpe med afvikling af en portkonkurrence og en parkkonkurrence og hjælpe med at vurdere elevernes skimæssige niveau.
Der var 37 unge, fantastisk dygtige elever og det var en fornøjelse at løbe på ski med dem.
Om fredagen havde vi, lejet tre offpisteguider, fra skiskolen i Hemsedal. De havde hver i sær en gruppe af “vores” elever med om formiddagen og en om eftermiddagen. Vi voksne havde fornøjelsen af at være med et af holdene. Det var super, at se næste generation af freeridere give den gas mellem Hemsedals birketræer. Der var om natten kommet fem cm sne. De pyntede, men kunne ikke ændre på lidt hård sne nedenunder. Det var teknisk svært, men alle på “mit” hold gav den maks gas:)
I går afsluttede vi så en fed tur, med en weltklasse-dag. I høj sol og fem graders frost, gik vi på toptur, i området bag Tindenliften.
Heroppe fandt vi et godt lag løssne ovenpå et fast underlag. Lige præcis nok til at give en god pudderfornemmelse. Vi nåede tre toppe og et par små hikes. Se dokumentationen herunder:

IMG_3448
Anders tager luft

 

IMG_3514
Mogens tester sneen

 

IMG_3529
Aprilpudder

 

Mere kold sne i april
Mere kold sne i april

Share This:

Perfekte dage i Østrig: Pow og godt selskab.

Efter ikke rigtigt, at have set solen i flere dage, besluttede vi i forgårs, at tage op på Kitzsteinhorn. Vejrudsigterne var ret usikre. Men selvom der hang tunge skyer over dalen, tog vi afsted. Faktisk inden kl. 8, for at undgå liftkø. Da vi kom op til den første liftstation var der stadig overskyet. Vi overvejede at tage en kaffe (altid godt), men bestemte os for at tage op til den næste liftstation og tjekke. Det var et “godt kald”. Heroppe kunne vi se, at solen var ved at bryde igennem, så istedet for kaffe, vendte vi spidserne mod dalen. Over de sidste to dage havde det sneet uafbrudt og der var ikke en vind, der havde rørt sig. Sneen der dækkede hele området som et tykt tæppe var derfor det nærmeste perfekt, man kan komme. I den frostklare luft over snetæppet glinsede frostkrystallerne i solen. Vi havde en helt fantastisk dag og selv om de andre dage også var fantastiske, kan man ikke sammenligne.

IMG_2350
Jesper i blower pow.

 

Igår kørte vi mod Arlberg. På vejen kørte vi forbi Fieberbrunn, hvor de kører Freeride World Tour i denne uge. Jeg havde aftalt at spise forkost med Reine og hans kommende kone Jackie. Det var super hyggeligt og sjovt, at også Julien Lopez og Charlie Lyons spiste med. Vi fik også diskuteret “Trump situationen”. Fantastisk at vi fra 5 forskellige nationer kan være 100% enige om, at det er en katastrofe, hvis han bliver præsident. Den største modstander af ham, i vores selskab, var Jackie som er amerikaner:). Reine mener vi i Europa, skal give politisk asyl til flygtninge fra USA, hvis det skulle gå så galt.

I øvrigt præsenterede Reine os som den danske freeride-elite:) Det kan sikkert godt fornærme nogen!

Om aftenen ankom vi til Bludenz og idag kørte vi op til Stuben og stillede bilen. Vi havde en aftale med Michael Kokborg i St. Anton. Michael er næsten indfødt og var en helt igennem fantastisk guide. Om formiddagen, kørte vi “Hintere Rendl” og efter frokost var vi en sneakie tur ned ad både Schindler og Kapall. Klokken 15 lagde vi first tracks i en couloir fra Kapall. Ikke ringe på en dag, hvor der var en milliard pudderski på bjerget.

IMG_2515
Kokborg i Hintere Rendl

 

Share This: