De første dage.

Akakura Kanko Resort:
120cm snowfall in the last 7 days
70cm snowfall in February 2015
1156cm snowfall since the beginning of the season

Og i aften kommer den næste storm ind. Det har ellers været et par gode dage, med sol, tracked powder og flere steder med små linjer som ingen har kørt.
Asbjørn er kommet godt i gang og er ved at finde teknikken og udstyret. Han har været lidt usikker på det stejle med spor. Men når der er pudder og/eller hældningen ikke er for vild, blæser han på… Det er næsten bedre at se hans glæde, end selv at køre!
Turen herover var lang (28 timer) så vi var pænt baldrede da vi endelig sjoskede op ad trappen til Hotel Windsor. Lidt panik blev der også på vejen… Det viste sig at banken er så venlig at lukke ens kort for brug i udlandet og at man derfor skal på netbank, for at aktivere dem. Det var ikke så indlysende for mig, eftersom det var de selvsamme kort jeg brugte her sidste år. Men det fandt jeg så ud af på den hårde måde, i Narita lufthavn, kl 3 dansk tid og efter 22 timers rejse. Der var lige pludselig ikke energi, til at svare på, ellers udmærkede spørgsmål, som: ”Far. Hvorfor, har de mundbind på alle sammen?” Heldigvis har de opfundet gratis internet i Narita, så problemet blev løst og vi blev kun en time forsinket.
Vel fremme blev man endnu engang forundret over snemasserne. Det er vildt at det kan lade sig gøre, at have en normal hverdag, når man i gennemsnit skal rydde tyve centimer sne om dagen!
De massive snemængder har også sat sit præg på terrænet. De lavinehegn, vi hoppede på sidste år er væk og den øverste lift i Sekionsen kører ikke fordi den tilsyneladende er blevet ramt af en lavine. Omvendt har det også givet mulighed for at køre nogle steder, hvor der normalt står buske og træer, men som nu er begravedeJ Uheldigvis, har sneen også fået bugt med tunnelen på bagsiden af bjerget. Det betyder, at man skal hike op på kammen, når man har kørt nogle af de fede linjer deromme. Det er ikke fordi det er specielt krævende, men når man er femten år og har været vandt til, at ens far slæber alt udstyret, så virker det ret uoverkommeligt. Et par ture, er den unge mand dog blevet lokket med på.
Vi har i øvrigt spottet en rigtig fed side. Nordvendt, 6-700 højdemeter, med meget spredt birketræsbevoksning og 30-35 graders hældning. Den er muligvis lidt stejlere i toppen. I hvert fald er der et par rækker lavinehegn. Den kommer der sikkert flere detaljer om en af dageneJ
Udstyret spiller. Prizm-linsen fra Oakley er sindssyg! Lige bortset fra røntgen, kan man se alt. Völkl Three er også for vild. Jeg var lidt spændt på om 135mm talje og en svingradius på mere end 50 meter, var lidt for voldsomt. Men den store rocker gør den let kørt og er der bare lidt pudder under, kører den som en drøm. Havde dog lige et uheld med den på pisten ned i dag. Med den bredde har den en tendens til at fange med inderskien, hvilket resulterede i et styrt med fuld pede. Asbjørn påstår min ene ski røg ti meter op i luften og at jeg skulle være glad for at jeg kurede 50. Ellers var jeg blevet offer for en Völkl Three fra himlen.

Pudderlommer hist og her på nordsiderne.

Vi skindede om eftermiddagen. Resultatet ses herunder:

Flere pudderlommer.

Share This: