IMG_8704

Happy days i Hochfügen

Så kom sæsonen for alvor igang. Selvom jeg både har været i Tyrkiet før jul og Hintertux i uge 42, så er det først nu, jeg for alvor er kommet i skimode.

Hele sidste uge blev tilbragt i Hochfügen i Zillertal, sammen med BGI Akademiets skilinje. Vi underviste dem i portløb, hver formiddag og havde et par eftermiddage med egenfærdighed. 47 elever på 15 til 17 år kan godt lyde lidt farligt! Men de er allesammen super søde og helt fantastiske skiløbere.

Markus på 16 fra skilinjen
Markus på 16 fra skilinjen

 

Der blev også lidt tid til at hænge ud med en flok fra min ene skiklub, Powder8. Line, Brian, Mads, Thomas og Sebastian, havde lejet en lejlighed i Fügen og havde haft et par dage til at udforske terrænnet inden vi kom. Det var ren optur. For da vi havde fri den første eftermiddag, kunne de guide os til de gode steder. Det blev til to hikes med lækkert powder som belønning. Det resulterede også i at Nanna Fønss og jeg ikke nåede liften og måtte gå op til hotellet. Ikke vildt langt, men hårdt efter en bustur med to timers søvn og en fed og lang dag på skiene. Hver dag nåede vi lige et par sving med enten Mogens eller Charlie.

 

Nanna giver gas
Nanna giver gas

 

Mogens i god sne.
Mogens i god sne.

 

Hochfügen er et fedt freeridested. Med meget korte hikes og traverser er der uendelige muligheder og selv efter 14 dage uden snefald fandt vi iskold puddersne at sætte vores sving og drops i. Terrænnet er stejlt i toppen og fladere i bunden. Der er masser af sjove linjer mellem pisterne med drops i alle størrelser. Virkelig et godt sted.

IMG_8704
Stooort

I går aftes ankom vi så til Axamer Lizum, hvor vi skal være den næste uge, også med BGI akademiet. Sneen bliver ikke bedre med tiden, så der er ikke de store forventninger til skiløbet. På den anden side, er det jo oftest når man har lave forventninger, at man får de fedeste oplevelser.

IMG_0904

Share This: