Andermatt, Europas centrum.
Toget snegler sig ned fra Oberalppasset i 2033 meters højde. Dybt nede under os i Userntal i 1444 meter ligger Andermatt omgivet af de høje tinder og de andre høje pas.
Ud over Oberalp er Andermatt også porten til Furkapasset 2436 meter og Gotthardpasset 2091 meter. I middelalderen var de passagerne mellem nogle af Europas vigtigste områder, det sydlige Tyskland og det nordlige Italien og de to rige schweiziske kantoner, Graubunden og Wallis. Indtil efterkrigstiden i forrige århundrede, blomstrede turismen i Andermatt. Og byen var et yndet tilflugtssted for engelske skiturister, på højde med de velklingende navne, Gstaad, Davos og St. Moritz. Men da de schweiziske politikere i slutningen af fyrrene besluttede at omdanne det lokale kloster, til kaserne for de schweiziske alpintropper forsvandt turismen stille og roligt. Det endelige nådesstød kom i slutningen af 70’erne da verdens længste tunnel Gottharttunnelen stod klar. Med den 25 km lange tunnel stoppede trafikken over det høje pas og dermed også trafikken gennem Userndalen og Andermatt.
Fabelagtigt skiløb.
Men 2 km. over bilerne i Gottharttunnelen, bliver der dagligt gennem vinteren sat hundredvis af skiløbere af på toppen af bjerget Gemsstock (2963). Kabineliften kører via en mellemstation herop fra hjertet af Andermatt. Heroppefra er der kun to pister, en sort og en rød. Den sorte, Russirun, som er opkaldt efter den lokale OL-helt fra 1972, Bernhard Russi, er en af de stejleste præparerede pister i Alperne. Nypistet om morgenen er den en drøm på et par nyslebne carvingski. Hvis ikke benene er syret helt til når man kommer til mellemstationen efter 750 højdemeter, kan man fortsætte ad den næsten lige så stejle og puklede Talabfahrt de næste 750 højdemeter, ned til byen. Omkring mellemstationen ligger der en stolelift og et par træklifte og det er også her man finder den lille funpark. Men Gemsstock er meget mere end det. Det er måske det bedste sted at udfolde sig udenfor pister på vores kontinent. Bjerget er stort og stejlt og det er her de store snemængder hvert år ligger sig som en tung, tung dyne. Da vi satte vores ski på toppen af Gemsstock i midten af marts lå der ikke mindre end 570 cm sne. På forsiden af bjerget er der to store offpisteområder, Gütsch og Felsental hvor man kan bruge dage i ukørt sne. Men det helt unikke ved Gemsstock er at man fra bagsiden, kan køre ned til de to store dale Guspis og Unteralp, som begge fører om til Userntal igen. Vælger man en af nedfarterne til Unteralp, kan man følge dalsengen hele vejen tilbage til Andermatts bymidte. Guspis munder ud ved Hospental 3 km fra Andermatt og om sommeren er det her, vejen op til Gotthardpasset går. Man kommer tilbage til Andermatt ved at gå langs vejen eller tage toget der er inkluderet i liftkortet.
Man kan også benytte sig af toget, hvis man vil nyde skiløbet i solen på Nätschen…
Strækningen er en del af Matterhorn-Gotthardbahn som går fra Disentis i Graubunden over Oberalppasset via Andermatt i Zentralschweiz til Zermatt i Wallis på den anden side af Furkapasset. Togbanen er et pragteksempel på schweizernes jernbaneingenørkunst. Samtidig forbinder den en række fremragende skisportssteder som ikke er specielt kendte af danskere.
… fra banegården i Andermatt kan man stå på toget og lade sig transportere op mod Oberalp. I 1800 meters højde står man af ved Nätschen og kan tilbringe dagen på de solbeskinnede pister heroppe. Togturen benyttes flittigt af den lokale skiskole, der på den måde transporterer deres børnehold og begynderhold op i terrænet uden besværlig liftkørsel. Skiløbet ned til byen kan foregå ad Oberalpvejen der er lukket om vinteren og udgør det som en grøn selvtillidspiste af ypperste karat. Der er også et par sorte pister, men de fleste herovre er røde og blå. Ved Nätschen er der en highspeed firestolslift, som giver hurtig transport op ad bjerget. Dertil findes en håndfuld træklifte og en ældgammel tostolslift der kører så langsomt, at man lige så godt kunne gå. Det er nærliggende at forestille sig, hvordan tostolen, i den mørke middelalder har transporteret munke, med deres æsler op mod Oberalp, på vejen mod klostrene i Graubunden.
Middelalderpræg.
De store snemængder og de stejle bjergsider der omkranser Andermatt, gør stedet yderst lavinefarligt, og indtil for ca. 100 år siden var der dødsstraf for træfældning i dalen. Ovenfor er byen der en skov af lavinehegn, der hele tiden minder en om naturens truende kræfter.
Andermatt er gennem årene blevet ødelagt af utallige laviner. I vinteren 1951, blev byen ramt af ikke mindre end 6 laviner på en time. Alligevel er centrum stadig præget af gamle hyggelige bygninger og derfor er der mulighed, for at bo på nogle yderst charmerende hoteller med en fantastisk atmosfære.
Historien har også sat sit præg i nabobyen Hospental hvor tårnet fra et gammelt fæstningsværk, hæver sig mod himlen som byens varetegn. Vejen herfra op mod Gotthard vidner også om datidens storhed. Fantastiske vejkonstruktioner og broer pryder bjergsiden ovenover dalen.
En stor del af middelalderens trafik, bestod af munke på pilgrimsfærd eller på rejse mellem nogle af egnens mange klostre. Det har også sat sit præg på dalen, hvor der er flere kirker og kapeller. Dalens våbenskjold er ligeledes præget af fortidens religiøse rejsende. Det forestiller en bjørn som er spiddet af et kors. Sammen med lavinerne var bjørnene, førhen en stor trussel for de selvforsynende beboere.
Rhonedalen
På tværs af Wallis strækker Rhonedalen sig, som en kæmpe livsnerve, gennem den bjergrige delstat. Det var hertil munkene i middelalderen trak deres æsler ned fra de høje bjergsider omkring Furkapasset. Vi tog toget gennem Furkatunnellen og videre gennem Gormsdalen, som er Alpernes ukendte langrendsmekka. Fra togets vindue ser man konstant trikotklædte skiløbere på de flere hundrede kilometer løjper. Der er god grund til at det er her de holder til. På denne side af Furka skinner solen oftere. Den megen sne i Andermatt kommer jo fra skyerne der ligger tungt over Userntal og da vi kørte gennem Furkatunnelen kom vi fra ærtesuppe til blå himmel.
Gorms er egentlig den højtliggende inderste del af Rhonedalen. Længere nede i dalen ligger en række byer som i middelalderen var nogle af Alpernes rigeste. Især hovedbyen, Sion bærer præg af historien og på lang afstand ses fæstningsværkerne og borgen over byen. Delstaten er delt i to, en vestlig, fransk del, Valais og den østlige tyske, Wallis. Uanset hvor man befinder sig har man ikke langt til nærmeste lift. For Wallis huser nogle af verdenens største skiområder. Zermatt, Verbier og den schweiziske del af Potes du Soleil er de bedst kendte og ialt er der inden for 3 kvarters kørsel fra Sion, ikke mindre end 2800 km pister og et væld af bjergsider med urørt sne. Samtidig ligger 9 af Alpernes 10 højeste bjerge i Wallis og gør det til et af de snesikreste områder i Europa. Vi valgte at skifte transportmiddel i den første af de større byer, Fiesch. Vi stod af toget og gik den korte vej til Kabineliften, for at lade os bugsere de 1250 højdemeter op til Koralpe højt over byen, på den sydvendte side.
Aletschgebiet.
Koralpe eller Fiescheralp som det også kaldes, er den gamle sæter over Fiesch i 2250 meters højde. Sammen med Bettmeralp (6100) og Riederalp udgør det skisportstedet Aletschgebiet. Bettmeralp og Riederalp er også sæterbyer beliggende oppe på bjergsiden. Hele området ligger på sydsiden af bjergkammen med de to spidser Bettmerhorn (2656) og Eggishorn (2878). Næsten uanset hvor i terrænet man befinder sig har man en fremragende udsigt til Rhonedalen, Monte Rosa og Matterhorn, der rejser sig som ensom Toblerone og fungerer som pejlemærke når man bevæger sig rundt.
På den anden side af Bettmerhorn og Eggishorn ligger Aletschgletscheren, som en kæmpe tunge dybt nede i dalen. Over den rejser flere 4000-metertoppe sig, bl.a. hele Jungfraumassivet. Flere steder i liftsystemet er der udsigtsplatforme, hvor man har den bedste udsigt til Alpernes længste gletsjer.
Skiløbet er fantastisk for begyndere og børnefamilier, især hvis man som vi, bor oppe i terrænet, hvor man bare går udenfor og tager skiene på om morgenen.
I Bettmeralp og Riederalp er der masser af små hyggelige sæterhytter og også indkøbsmuligheder. Gaderne består af pister og her er ingen biler. Hele vejen rundt om Bettmeralp ligger der begynderlifte. Og yderst centralt går gondoler og stolelifter videre op i terrænet.
Ovenover Riederalp bliver vi igen mindet om historien i egnen. Helt oppe på kammen højt over Aletschgletscheren ligger den historiske bygning Villa Cassel. I dag bliver det kun benyttet om sommeren, men udgør en spændende kulisse for skiløbet. Burgerne på den nærliggende restaurant, er i øvrigt værd at bevæge sig efter og til rimelig pris.
Eggishorn
Vi boede på et ganske glimrende hotel på Koralpe ved foden af Eggishorn. Toppen er det højeste sted i området og miljøet og skiløbet er ekstremt. Der er kun en piste ned herfra og den går over en noget uvejsom kam. Det er ikke så svært, men meget grænseoverskridende, da der overalt er bratte fald. Heldigvis er der sat solide hegn op så man ikke kan falde ned. Alligevel er det lidt sjovt at tænke på, om hegnet kan holde en pistemaskine på afveje.
Der er andre veje ned fra Eggishorn. Også de er temmelig grænseoverskridende. Den ene er Südcouloir, under kabineliften. Den er stejl og smal og meget eksponeret. Südcouloir er en af klassikerne blandt freeridere i Alperne.
Man kan også køre ned på bjergets østside. Man hopper under hegnet når man kommer ud fra topstationen (det er fuldt lovligt), og kører ned på venstre side af kabinen. Det er ekstremt stejlt i starten og bjergsiden krummer, så man ikke kan se ret langt frem/ned. Sneen var super god heroppe og der var stort set ingen andre der kørte her. Fotografen havde lidt kvaler med toppen og gik sidelæns de første tohundrede højdemeter. Længere nede flader det en smule ud og frygten i hans øjne ændredes til julelys. Hvis man vil tilbage til Koralpe, er det vigtigt at orienterer sig, så man kan fange den yderste stolelift 1000 højdemeter nede. Men muligheden for at fortsætte helt ned i dalen var der, med de gode sneforhold. Det er ikke mange steder man har 2000 højdemeter liftserveret offpiste for sig selv, midt i højsæsonen!
Schweiziske gæstfrihed.
I manges øjne fremstår Schweiz som et dyrt land, hvor kun de aller rigeste har råd til at løbe på ski. Det er ikke rigtigt. Schweiz er på samme prisniveau som Østrig bortset fra madvarer. Når man samtidig tager i betragtning at mange af de schweiziske skisportssteder, ligger højere og dermed er snesikrere end mange østrigske, kan det undre at der ikke er flere danskere der holder vinterferie her.
Det kan dog undre at jernbanenettet er bedre udbygget end betaligskortnettet. Det kan nærmest ikke lade sig gøre at betale med kreditkort nogle steder over 1000 meters højde, på trods af at vi befinder os i et land, der betragter sig som verdenens bankcentrum. Så husk at hæve kontanter inden i tager op på bjerget. Da vi ikke havde fået kontanter med, gav det os til gengæld mulighed for at opleve schweizisk service og gæstfrihed fra sin bedste side. Med et smil bad personalet på en af de hyggelige bjergrestauranter os blot om at komme tilbage og betale næste dag!
Fakta:
Andermatt:
Byen ligger 1444 meters højde i sin helt egen isolerede dal. Skiløbet foregår på 2 bjerge, hvoraf Gemsstock er det højeste med 2963 meter. Der er 13 lifte og ca. 70 km. pister i Andermatt, men liftkortet dækker også nabostedet Sedrun, på den anden side af Oberalppasset. Prisniveauet i Andermatt er meget rimeligt. Lejlighed og hotelpriserne er billigere end andre steder i Schweiz og liftkort har et meget normalt prisleje.
Man kommer til Andermatt med tog eller bil. Med bilen køres mod Gotthardtunnellen og drejes fra umiddelbart inden. 10 km. oppe i kløften kommer man til Userntal og Andermatt. Med tog kommer man samme vej, men man undgår ikke at skifte et par gange. Beregn ca. 9 timers bilkørsel fra grænsen og ca. 12 timer med tog inklusiv skift.
Aletschgebiet:
Fiescheralp ligger oppe i 2250 metershøjde, mellem Fiesch og toppen af Eggishorn. Eggishorn er det højeste sted i området med 2878 meter og ved gode sneforhold kan man løbe helt ned til Fiesch, næste 2000 meter længere nede. Der går en piste som de fleste kan klare. Der er ca 30 lifte og 99 km pister i hele området og nede fra dalstationerne kan man relativt hurtigt komme til andre steder i nærheden. Nogle af dem er med i liftkortet. Området er sydvendt, men den høje beliggenhed sikrer sne helt frem til maj måned.
Vi kom med toget over Furkapasset, fra Andermatt. Men skal man på ferie i Rohnedalen er det en fordel at tage vejen gennem Lötschbergtunnellen… uanset om man tager tog eller bil. Tunnellen som ligger 50 km. syd for Bern, fører gennem bjerget til Rohnedalen. Kommer man med bil kører man på det specialkonstruerede tog og læner sig tilbage og slapper af det kvarter turen tager. Det koster 90 kr og man sparer halvanden times motorvejskørsel.
Der er mange andre muligheder for skiløb langs de schweiziske jernbaner. Find stederne på nettet og oplev jeres eget lille eventyr, i et af de flotteste områder i Europa.