De seneste år, har der været en tendens til, at vejrsystemerne tidligt på sæsonen kommer fra syd. Det betyder, at især de italienske steder, har fået en god sæsonstart. Et sted får ofte mere sne end de andre, Presena som ligger i Passo Tonale og er en del af Adamello-liftsystemet. Vi besøgte Passo Tonale i slutningen af november 2010, hvor snedybden på toppen rundede 4 meter og gjorde stedet til det skisportssted med mest sne i hele verden…
Om efteråret, når kulden trænger sig på fra nord og øst, og varmen stadig ligger over middelhavet, bliver der dannet en masse nedbørsskyer i Norditalien. Passo Tonale, der ligger i den sydlige del af Alperne i 1884 meters højde, nyder godt af denne nedbør, som i form af sne vælter nedover byen og de omkringliggende bjerge. Derfor er Passo Tonale som regel et af de steder, der har mest sne i starten af sæsonen. Faktisk åbner området ved Presenagletscheren allerede i slutningen af oktober.
En plads i solen.
På den sydvendte side ovenfor byen ligger en stribe stolelifte, som fører skiløberne op til de solbeskinnede carvingpister. Hele området er som skabt til familier med børn eller livsnydere, der vil glide rundt i solskinnet og nyde de altid velpræparerede pister. Italien er kendt for at have de mest velplejede pister, hvor man med stor hastighed på et par skarpe carvingski kan lægge sine sving uden risiko for at skride ud, eller blive slået ud af kurs pga. ujævnheder. Og Passo Tonale er ingen undtagelse.
Selv for dem, der vil køre mindre stærkt, er de fine pister en fornøjelse. Det er væsentlig lettere at lægge sine første skisving på et sne-dansegulv, end på en sne-pløjemark.
Flere af liftene fører højt op i terrænnet, hvor skiløbet foregår i store solbeskinnede gryder. Gryderne giver læ for blæsten på kolde dage, og når sneen falder, fyger den sammen i bunden af
gryderne og sikrer, at her er sne langt hen i april, selvom det er sydvendt. Skulle sneguderne ikke være samarbejdsvillige, har man i Passo Tonale en yderst effektivt sneproduktion. Faktisk er alle pister dækket af systemet og under vores ophold kørte kanonerne for fuld tryk nat og dag, på trods af de store mængder af den ægte vare, man havde fået.
Alle pisterne ovenfor Passo Tonale ligger over trægrænsen. Det betyder, at man i dårligt vejr med fordel kan køre ad pisten ned til Ponte Di Legno i Val Camonica. Området her er lige så stort som Passo Tonales, og de noget stejlere pister snor sig ned gennem lærkeskoven på bjergsiden oven over den charmerende by. Liftsystemet fører helt ned til Temü i 1155 meter. Fra Ponte Di Legno fører en gondollift tilbage til passet. Overalt i området ligger små hyggelige restauranter, hvor man kan hvile benene og få stillet sulten eller tørsten. Med den sydlige beliggenhed, varmer solen selv midt på vinteren, ofte så meget at man kan sidde ude.
Unikt offpisteområde.
Passo Tonale er andet end hyggeskiløb og slikken solskin. På den nordvendte side af byen fører en gondollift op til Presena-området. De tre lifte heroppe ligger i en kæmpemæssig gryde med et næsten måneagtigt landskab. Området byder på nogle helt unikke offpiste-muligheder.
Fra den store gryde fører tre dale eller “bowls” mod øst, hvor de i ca. 2000 meters højde forenes i et spor, der leder ned til en tunnel gennem bjerget. Tunnellen blev lavet af soldater under “Guerra Bianca”, den hvide krig, som man kalder de drablige slag der blev udkæmpet i den ekstreme kulde i højderne, i første Verdenskrig. Dengang udgjorde Passo Tonale grænsen mellem Italien og det Østrig-Ungarnske rige.
Tunnellen er ca. 100 meter lang og da vi var der, var det forvredne stenloft oversået af lange sylespidse istapper. At gå igennem den var en spændende og lidt uhyggelig oplevelse, som stod i skarp kontrast til det fantastiske skiløb i solen, udenfor.
På den anden side af tunnelen fortsætter sporet tilbage til Passo Tonale.
Vores første tur var i den øverste af dalene, Sgualdrina Cantiere. Den starter fra toppen af Presenagletscheren. Fra mere end 3000 meters højde kørte vi i bunden af “bowlen” i det letteste puddersne. Hældningen er jævnt stejl, så man bare kan lade de brede ski løbe i store bløde sving. Efter 7-800 meter flader dalen ud, inden den forsætter en smule stejlere i et kuperet forløb med små “knolde”, man kan lægge sine sving henover. Herefter flader den igen ud, og man skal stage sig afsted over en slette med en lille å, der skal forceres. Her skal man være lidt forsigtig. Nikolaj, turens fotograf, ramte snebroen lidt skævt og trillede baglæns ned i åløbet. Det var svært at komme op over kanterne, der bestod af løs frostsne. Derfor stod han med fødderne i det iskolde vand, så længe at han fik støvlerne fyldt. Med mere end en halv times skiløb ned til byen og hotellet og 10 graders frost, var det svært ikke at blive lidt urolig for Nikolajs fødder. Heldigvis er han gjort af et sejt stof, og trods mine protester insisterede han på at stoppe og snuppe et par billeder på turen ned.
Efter en time med en støvlevarmer og iført tørre strømper, var han klar igen.
Også turen i den midterste dal byder på fantastisk skiløb, der får mundvigende til at røre ørene af begejstring. Halvvejs nede var der gået en lavine på den sydvendte side af dalen. Endnu engang blev vi mindet om alvoren ved skiløb i det utæmmede terræn.
Et godt tip er at holde sig til de nordvendte sider. Her varmer solen ikke på sneen, som dermed er meget mere stabil. Samtidig er sneen også bedst på nordsiderne. Man kører aldrig uden lavinebipper, skovl og sonde, og man har altid tjekket lavinevarslerne, inden man bevæger sig ud i usikret terræn! Det allerbedste er, at leje en bjergguide, som kan føre en sikkert igennem det fantastiske terræn.
Den tredje dal har ikke så stor faldhøjde som de andre. Til gengæld undgår man turen over sletten.
I dalen ligger en gammel stolelift, som ikke længere er i brug. Den blev bygget i midten af 1980’erne og blev kun brugt to sæsoner. Området omkring liften var for svært at lavinesikre!
Den tredje dal giver også adgang til et spændende hike op til den eksponerede Alveo-couloir ovenover byen. Hiket er meget stejlt og ikke for folk med dårlige nerver. Man kommer fra bagsiden op på kammen ovenfor byen. Her venter couloiren, som er den eneste passage på klippevæggen. Den er stejl og smal i starten, hvorefter den går over i et åbent felt, hvor man kan køre lidt stærkere, for igen at blive smal tilsidst. Vi kørte den som den sidste tur, inden vi satte os i bilen og kørte hjemad. Det var den perfekte afslutning på nogle uforglemmelige og dramatiske dage i Passo Tonale.
Fakta:
Byens beliggenhed. 1884 meter over havet i mellem Val di Sole i øst og Val Camonica i vest, i den italienske region, Trentino. Der er ikke langt til Gardasøen og det legendariske skisportssted, Madonna di Campiglio, hvor Ingemar Stenmark, vandt sin første World Cup-sejr i 1974. Bjergene omkring Passo Tonale er de første over 3000 meter, når man kommer fra syd.
Kultur og charme. Kulturen er mest af historisk karakter. I og omkring passet er der flere monumenter og mindeplader for de faldne under 1. Verdenskrig. Man fornemmer at historien betyder meget for lokalbefolkningen.
Passo Tonale er en rigtig skiby. Vi ledte længe efter flotte bygninger i byen, men måtte give op. Derimod er der nogle rigtigt grimme betonkolosser, som oven i købet har fået lov til at forfalde.
Charme findes kun hos de mandlige skilærere i Passo Tonale.
Lidt nede af vejen mod Val di Sole, ligger et par hoteller og gamle bygninger, som er meget charmerende.
Indkvartering. Der findes flere hoteller og lejlighedskomplekser i byen. Vores hotel, Sporthotel Vittoria, var udmærket, med gode værelser og central beliggenhed. Uanset hvor man vælger at bo i Passo Tonale, har man en lift lige udenfor døren!
Italienske hjemmesider har ikke altid samme standard som resten af verdenens. Men på www.adamelloski.com og www.valdisole.net er der rigtigt gode muligheder for at finde et sted at bo.
Skiløbet. I Adamello-området, som Passo Tonale og Presena er dele af, findes der mere end 30 lifte og 100 km. piste. Er det ikke nok kan man udvide sit liftkort, til at omfatte hele Trentino, med mere end 450 km piste. Med i prisen er skibusser mellem områderne, der blandt andet omfatter Madonna di Campiglio-området.
I Adamello foregår skiløbet mellem 1155 og 3050 meter i afvekslende terræn. Der er yderst snesikkert og sæsonen på Presenagletscheren strækker sig fra oktober til hen på sommeren!
Rejsen dertil. Fra Padborg er der 1293km. Nærmeste lufthavn er i Milano (Bergamo), hvor blandt andet Ryan Air flyver til. Tog og bus går via Bolzano.
Der er flere danske rejseselskaber der laver ture til Passo Tonale.