Verdens bedste far/søn-tur er slut for denne gang.

Siden sidste opdatering, fik vi endnu en storm ind… den største i denne omgang. Den gav rigeligt til to fantastiske pudderdage. Den første blev tilbragt i Sekionsen, som er mit favoritsted! 2 gamle lifte, en base på 560cm, 60 cm nysne og ingen regler… Keep it simple!

Vi var derovre med LA Crew og havde en fantastisk dag.

Sidste skidag blev brugt i Akakura i bundløst pudder. Der var næsten for meget. Nede i bunden af bowls’ne skulle vi kæmpe noget for at komme frem og på den sidste tur, måtte vi hjælpe en snowboarder, som var kørt fast! Han var ved at ringe efter hjælp da vi fandt ham. Vi gravede ham fri og lagde et spor ud, han kunne følge. Dagens mænd i skysovs og en god måde at slutte skieventyret på.

Mandag morgen tog vi toget til Tokyo. Vi opmagasinerede vores baggage på stationen og gik på sightseeing i Verdens største by. Vi så kejserpaladset og gik en tur gennem Ginza, som er den mondæne del af byen. På trods af de mange mærkevareforretninger spiste vi os mætte i sushi, til frokost for 100kr pr. mand!

Om aftenen tog vi ud til Sky Court Hotel ved Narita lufthavn, hvor vi fik et dobbeltværelse med morgenmad for 326kr (inklusiv shuttle til og fra lufthavnen!). Det betød at vi kunne tage den med ro om morgenen, checke tidligt ind, slutte af med en sushi og lidt gavekøb i lufthavnen, inden afrejse.

Efter 19 timers rejse, var vi endelig tilbage i Silkeborg hos pigerne og hunden. De virkede glade for at se os (i hvert fald hunden) og vi må nok erkende at det heller ikke var dårligt at komme hjem til dem, selvom det havde været et fantastisk eventyr, som vi gerne kaster os ud i igen.

Også lige vores skifilm fra Japan:

Så er The LA Crew, aka. Lars Anton og hans kammersjukker fra dagene i Ikast og omegn, kommet.

Det har været fedt at have nogle at køre med, især for Asbjørn, som flytter sig markant mere, når han ikke ”kun” skal imponere sin gamle far.

Det har sneet voldsomt på os de sidste dage. I går var det lette stads så fluffy, at man på de mest populære sider, kunne mærke bunden igennem, men med snefaldet over natten, har det været bundløst i dag! På bagsiden var det helt vanvittigt, så god sneen var.

Her til eftermiddag var landingerne på nogle af de gode drops også blevet fyldt godt op. Så sammen med Nikolaj, som arbejder i en skishop, her i Akakura kørte vi rundt og droppede og udså os drops, til de kommende dage.

Der er basis for endnu flere bedste dage.

En ting er at blive dumpet… en hel anden ting er at blive dumpet på.

Det dumpede massivt da vi satte os ved morgenbordet kl. 7.30 fredag og det blev ved det meste af dagen. Asbjørn er blevet afhængig af pudder. Han var helt vil og gav den god gas. Han kommer virkelig efter det. Det er også fedt, pludselig at opleve, at man kan vende spidserne lige nedad, selvom det er stejlt. Det tykke snelag bremser i sig selv og for hvert sving, får man et skud sne i hovedet. Så dagen blev brugt på, at køre pudder og droppe pillows. Alt i alt fedt på sådan en fredag.

Lørdag var det solskin og vi fandt stadig masser god sne. Eneste minus var menneskemængden! Vi var ellers ved liften et kvarter før den åbnede, men havnede alligevel i en massiv kø.

Det viste sig at være en fordel, at tunnelen på bagsiden er lukket. Det betyder nemlig at Tokyos weekend warriors holder sig på forsiden.

I dag, søndag blev brugt på sight seeing. Vi tog morgentoget 9.12 til Nagano og videre herfra, med bus, mod Shiga Kogen. Målet var Abeparken, hvor de verdensberømte sneaber holder til, for at holde varmen i de varme kilder som springer ud her. Stor oplevelse for os begge. Bagefter tog vi retur til Nagano og så Zenkoji templet, som er Japans største! Vi sluttede af med sashimi, sushi og den møreste bøf, jeg nogensinde har fået, på en restaurant jeg også besøgte sidste år.

Her til aften er det begyndt at dumpe igen… i morgen bliver også en god dag.

Pudderlommer hist og her på nordsiderne.

Vi skindede om eftermiddagen. Resultatet ses herunder: