1. januar gik turen retur til Alperne. Denne gang var det med BGI akademiets snelinje, hvor jeg underviser på alle deres 5 ture. Efter en solskinsperiode de to uger, hvor jeg havde været hjemme, var det endnu engang begyndt at sne voldsomt dagen før vi tog afsted.

Da vi kom til Fügen tidligt om morgenen, måtte busserne holde ind og få snekæder på og oppe i Hochfügen lå der allerede et godt lag, da vi kom op til Hotel Montana.

Det er altid godt at være tilbage i Hochfügen. Det er et virkeligt godt sted med et fantastisk offpiste og freerideterræn og en af mine favoritter. Byen ligger i 1500 meters højde, i en kæmpe bowl, hvor der er skiløb på alle sider. Hvis man ikke synes det er nok, kan man altid køre over til Kaltenbachs store område, hvor der også er masser af muligheder.

Det var en super uge, hvor vi underviste eleverne i knædyb sne på pisterne. Det var selvfølgelig ikke optimale forhold at få undervisning i, hverken for BSI-aspiranter, freestylere eller dem som ”bare” vil blive bedre på ski. Men det var godt nok sjovt og vildt fascinerende at opleve så meget snefald. Det har jeg kun oplevet i Japan tidligere.

Det blev ved at sne hele ugen og hjemme, gik sensationspressen i selvsving. I det nordlige Steirmark kom der op mod 4 meter sne og det kan danske journalister slet ikke fatte. Når de er i katastrofeberedskab, når der kommer 3 cm i Københavnsområdet, kan man jo godt forstå det. Østrigerne selv var knap så rystede. I bund og grund lever de af skiturisme og påsken falder først i uge 16, så det var nok ikke let at være negativ over den store snemængde!

Vi fik også de danske mediers sensationsiver at mærke, da den megen sne, resulterede i, at vejen til Hochfügen blev lukket, så vi ikke kunne komme hjem som planlagt. Det var lavinefare der gjorde, at vejen var lukket og man turde ikke slippe busserne op til os, før man fik et vejrvindue, hvor man kunne flyve en helikopter op og bombe bjergsiden.

Med vejrprognoser, som blev ved at love snevejr og dårlig sigt, blev det besluttet at vi skulle tage så meget af vores bagage vi kunne bære, med i liften over bjerget og køre, på ski, ned til Kaltenbach på den anden side. Her ville busserne komme og hente os. Resten af bagagen kunne vi lade stå, til uge 4, hvor vi skulle retur. Jeg var dog nødt til at have alt mit med, da jeg skulle bruge det i uge 3.

Det gik rigtigt godt og eleverne viste sig fra deres bedste side og klarede det i stiv arm. De tog hensyn til hinanden og hjalp dem som var syge og skadede, med at slæbe. Så selv om det var lidt dramatisk, var den en positiv oplevelse, som samlede gruppen. Som et par af pigerne jeg sad i lift med sagde: ”Det her vil vi fortælle vores børnebørn om”.

De danske medier havde hørt at vi var sneet inde og var meget ivrige for at få vores ”historie”. Det betød at Mogens var på DR-nyhederne, mens jeg satte mig på TV2’s ditto. Hjemme havde den lokale, Midtjyllands avis også hørt om os. Det resulterede i et interview og en artikel under overskriften ”Silkeborgenser hjalp 100 elever væk fra snemasserne i Østrig”

Selvom nogle af lærerne, ærgrede sig over, at vi slap ud af dette offpistemekka, var det godt at komme hjem. Jeg skulle jo hjem og hente bilen, så jeg kunne komme på min 5-ugerstur i Alperne, som startede i Zell am See ugen efter. Det kan du læse om i næste indlæg her på siden.