”Toget kørte ud af tunnelen og ind i Snow Country”. Citatet er første linje i nobelprismodtageren Yasibashi Kawabames hovedværk Snow Country, hvor en ung mand fra Tokyo tager til Yuzawa Onsen og forelsker sig i en ung Geisha. Det er ulykkelig kærlighed mellem de to. Men bogen beskriver også den unge mands kærlighed til bjergene og omgivelserne i Sneriget. Det er den kærlighed, der har fået os til at hoppe på toget fra Tokyo, gennem tunnelen til Yuzawa og Snow Country. Vi fandt kærligheden højt oppe i Kaguras liftsystem, hvor vi havde indlogeret os i en bjerghytte. Overnatningen heroppe betød, at vi var først på toppen hver morgen, faktisk 40 minutter før dem, som kom med den første lift fra dalen. Ikke dårligt når der hver morgen lå 50+cm frisk japansk pudder. Se det er ægte kærlighed.
Yuzawa Onsen.
Trods sine kun 8000 indbyggere, har Yuzawa ikke mindre end to Shinkansenstationer. Den ene er direkte ved liften! Det betyder at folk fra Tokyo, kan købe togbillet og liftkort på Tokyo Central Station og 80 minutter senere kan stå på toppen af skipisten i Gala Yuzawa mere end 225 km. væk!
Sne er her nok af. I gammel tid havde husene i Yuzawa en ekstra indgangsdør på første sal, som blev taget i brug når snedybden blev for høj. Men for knap 80 år siden fik man lagt onsenvand (mineralsk, varmt, vulkansk kildevand) i gaderne som kan holde dem snefri!
Yuzawa har været et populært skisportssted siden 1930’erne, men som overalt i Japan er det lidt trægt med at trække folk til. De store forladte hoteller, står flere steder som gravmonumenter over den japanske skikultur. For 15-20 år siden var Japan den nation i verden, hvor flest procent af befolkningen dyrkede snesport. Nu har den skrantende økonomi gjort det for dyrt og selv i weekenderne er de store parkeringspladser ved landets mere end 500 skisportssteder langt fra fyldt op. Hvert år lukkes lifte og endda hele skisportssteder.
Udlændinge er derfor mere end velkomne og der er synlige tegn på, at det er her man satser. F.eks. er det noget nyt at man kan købe liftkort som dækker flere områder i længere perioder. Kortene sælges dog også typisk via internettet og kun for udlændinge!
Offpisteeldorado.
Vi følte os meget velkomne i Yuzawa og vores oplevelse var fantastisk og lidt anderledes.
Vi havde lejet os ind i Wada-goyahytten oppe i det store Mt. Naeba liftsystem, nærmere bestemt i Kagura, som er kendt for sin snekvalitet og lempelige regler for offpiste skiløb.
Den første morgen var der lidt opkørt. Men som Martin sagde: ”Opkørt i Japan er bedre end pudder i Alperne”.
Vi gik nogle små hikes og havde nogle fantastiske ture fra toppen skiers right fra topliften. Der er en stor radar deroppe man kan sigte efter.
Næste dag var der kommet en halv meter sne. Der var også temmelig dårlig sigtbarhed. Efter at have kørt en masse gode sving ved topliften og et stykke ned, besluttede vi at skinne op til en side vi havde kigget på. Vi skulle holde god højde og finde ud på den rigtige ridge. Efter en halvtime vendte vi spidserne nedad i den retning, vi troede var rigtig. Vi endte dog ved liften igen og kunne kører den side, vi selv havde kørt op hele formiddagen.
Hytteferie på japansk.
I hytten boede vi på 1. sal og sov på tanaki-måtter og futon. Vi spiste vores japanske morgenmad og aftensmad ved lave borde i skrædderstilling. De tre dage vi var her mødte vi ikke andre udlændinge.
Til gengæld befandt vi os pludselig i en meget speciel social situation. Sammen med os boede fem pensionister, som tog sig en hyggedag i bjergene og et ungt japansk par. Da vi skulle spise blev vi inviteret til deres bord og de forklarede os om maden og traditioner, selv om de tydeligvis var usikre på engelsk. Men deres nysgerrighed og stolthed og måske den relativt store mængde øl, de hældte indenbords, fik dem til at snakke løs og vi lærte en masse om Japan, maden og sproget. Mange japanere har et stort ordforråd på engelsk, men har meget svært ved udtalen.
Den sidste dag var der kommet yderligere 60 cm. frisk Kagura-pow. Det lykkedes at ramme den rigtige ridge fra morgenstunden og vi fik et meget langt stykke med first tracks og perfekt hældning. Om eftermiddagen kørte vi igen i området ved topliften og vi var enige om, at det er perfekt til grupper, som gerne vil have gode pudderdage, hvor sværhedsgraden er, så alle kan være med. I godt vejr er der mange andre spændende hikes, som vi desværre ikke kunne komme ud på.
Japan som skidestination.
Det er ikke så vanskeligt, som man umiddelbart skulle tro, at tage på ski i Japan. Ej heller så dyrt.
En flybillet koster under 5000 kr. og med den lave yen-kurs er det ret billigt at opholde sig derude.