Hvis man er nervøs for, om der mangler sne til årets vinterferie, kan man overveje, at tage til Zermatt i Schweiz. Godt nok er det et af verdens absolut dyreste skisportssteder, men jeg vil gerne give min højre arm for at være der i næste uge.

Har man ikke lyst til at betale helt så mange schweizerfranc for en uge på ski kan man tage til nabostedet, Arolla som er et af de billigste steder i Schweiz. De får tæt på lige så meget sne som Zermatt. Du kan se mere om Arolla fra min tur i uge 4 her: Europas sidste pudder?

Billedet herunder er sakset fra www.snow-forecast.com, som er et uundværligt værktøj, når man planlægger pudderture. Man kan se 6-dages-udsigter helt gratis og for et beskedent beløb udvide til 9-dage og mere detaljerede 2-dages-udsigter.

På www.snow-forecast.com kan du tjekke din feriedestination, sammen med 3100 andre destinationer over hele verden. Generelt ser det rigtigt godt ud for næste uge:)

 

Under vores ophold i Nendaz, i sidste uge, havde vi en ret unik fotosession. Vi havde om morgenen bevæget os mod Verbier. Her startede vi med at køre offpisteruten fra Col de Mines. Det viste sig at være en dårlig beslutning. Kombinationen af stjlt terræn, ispukler med tennisboldstore iskugler ovenpå og en manglende powerstrap på tighte Dalbellos, gav en knækket storetånegl. Efter frokost blev det helt uudholdeligt og jeg egnede resten af dagen til at skyde fotos.

Vi havde hver morgen kørt gennem lærketræerne i Balavaux ovenfor Nendaz og de gamle “monumenter” havde gjort stort indtryk på os. Desværre var sneen mellem dem ikke så god. De mellem 300 og 1000 år gamle træer gror netop her, fordi her er masser af sollys. Sollys har ikke den bedste indflydelse på puddersne. Vi var derfor nødt til at improvisere.

Det gjorde vi så og vi er meget glade for resultatet. Sebastian er en god dreng… han gør alt det man siger:)

 

Læs mere om de gamle lærketræer her: www.nendaz.ch/tourism/larches-balavaux

Læs mere om Nendaz her: www.nendaz.ch

Vi tog efter flere anbefalinger til Arolla, hvor vi boede på et fantastisk gammelt bjerghotel, Kurhaus fra 1896. Huset er bygget i granit og væggene er metertykke. Det betyder at døren til vores værelse er et godt stykke inde i væggen. Døren har desuden en gammeldags hasp… super cool.

Arolla ligger i bunden af den ”oversete” dal, Val d’Hèrens. Med en beliggenhed 2000 meter oppe er der normalt god sne heroppe i januar. Men med den underlige vinter og manglen på sne alle vegne, turde vi ikke håbe.

Arollas liftsystem består af 6 ældgamle træklifte. Tager man de to længste, kommer man op i 3000 meters højde! Allerede i den første lift, under trægrænsen, testede jeg lige sneen i kanten af liftsporet. Staven forsvandt let ned i det. Det kunne næsten ikke passe. Vi havde efterhånden vænnet os til betonsne. Men det viste sig, at alle steder, som ikke havde ligget direkte i eftermiddagssolen, var der fantastisk dejligt, løst puddersne.

Vi fandt masser af steder, hvor der ikke var kørt og afsluttede, med at hike op til Pas de Chèvres. På vejen ned holdt vi højde til højre, så vi kom ind i Pigne d’Arollas skygge. Her var der en hel side med fantastisk pudder, som lagde op til god fart og store sving… Fedeste dag.

 

Efter en god nats søvn, var vi tidligt oppe, så vi kunne pakke bilen og alligevel få noget tid på ski. Vi havde en del forskellige muligheder, bl.a. 2 vilde couloirs. Vi besluttede dog at starte med siden fra topliften, ned mod byen. Her fandt vi kold, tør puddersne, så vi blev ved med at boote op, for at få mere. Da tiden rendte fra os, aftalte vi at tage et run, længere skiers left på samme side. Traversen, var sten hård og forventningerne dalede, men da vi kom over en lille ridge, var der pludselig pudder. Et par hundrede højdemeter ned til en lille flok sæterhuse, kunne vi bare give den gas. Efter et par fotos, kørte vi videre ned mod Arolla. Vi var under 2500 meter, så igen regnede vi bare med slush og skare, men endnu engang blev vi overaskede… Kold sne helt ned til 2200 meter – Fantastisk afslutning på en fed road trip i sneriget Schweiz.