Månedsarkiv: januar 2014

blog, Ikke kategoriseret

Japantur 2014 #3

Stormen ramte søndag aften og mandagen blev tilbragt i Seki Onsen. 60 cm. nysne og sol fra en skyfri himmel. Læg dertil et skisportssted uden offpiste-restriktioner og et yderst behageligt selskab i form af Powder8-crewet og et par løsgængere. Endnu en fremragende dag i Japan.
Tirsdag blev også en stor dag. Vi tog bussen til Suginohara, hvor Jakob og Thomas holder til. I deres selskab og med deres kyndige vejvisning, ”skinnede” vi op til Mt.Myokos kraterkant i 2350 meter. Herfra kørte vi den stejle kraterkant, ned i vulkanen, holdt højde op ad vulkanens centercone, som er den egentlige top, og kørte tilbage til Akakura Kanko, hvor vi fik noget tiltrængt at drikke og lidt mad. Jeg stod på skibussen kl. 8.37 og den var 14.30 da vi var tilbage. Det var en kæmpe oplevelse og oppe i krateret var der steder hvor der kom svovllugtende damp op ad jorden… sejt.

Det er også fedt at være her som medlem af Powder8. Det er fantastiske folk som er med og det er helt unikt, at være så mange ligesindede så langt fra Danmark. Der bliver kørt stærkt og mange får flyttet grænserne, uden at det bliver for meget (for det meste).



Seki Onsen, snow report 27th of January 2014 from Thomas Jensen on Vimeo.

Erik giver gaaazzz. (T. Jensen)

Seb tager luft. (Snaps)

Alfabet-Jensen i extreme style. (Snaps)

Alfabet-Jensen behind the scene. (T. Jensen)

Morten giver også Gaazz. (T. Jensen)

Share This:

blog, Ikke kategoriseret

Japantur 2014 #2

Den første dårlige dag i dag. Efter 10 dage med puddersne, blev det varmt og mit helbred var heller ikke i top. Snottet, hosten og lidt hovedpine… sikkert pudderabstinenser.
Drengene tog hjem i går og vi var enige om at det havde været godt arbejde fra alle sider. Faktisk har Schøber og jeg arbejdet så hårdt, at vi er begyndt at gå med arbejdshjelm, for at det japanske arbejdstilsyn ikke skal komme efter Klaus. Det er jo ham der er chefen.
Siden sidste opdatering har vi haft en vild afslutningsdag i Tenjin. Martin satte et monster-flip på et stort drop og vi kørte nogle fede linjer. Derefter tog vi til Myoko Kogen, nærmere bestemt Akakura Kanko. Første dag var der dårlig sigt, så Klaus lod kameraet stå og vi rekognoscerede området og fandt nogle nye steder, jeg ikke havde fundet sidst jeg var her.
Dagen efter tog vi til Seki Onsen. Igen i mindst en meter nysne. Det vil være forkert at bruge betegnelsen faceshots… Det var mere, ”langt over hovedet shots”. Masser god film.
Drengenes sidste dag var i Kanko. Vi brugte megen tid på at lave overgangsfilm, hvilket vil sige at Klaus kommanderer og vi går frem og tilbage og parerer ordre. Klaus klatrede også op i alting, for at få nogle skæve vinkler.
Nu venter jeg på at den næste storm rammer hårdt og brutalt, så mine abstinenser kan dulmes.
Ikke så mange skibilleder denne gang… De skal nok komme til næste opdatering.

Mt. Myoko set fra Myoko Kogen.  
Akakura Onsen.
Frokost-dessert.
Den sjældne japanske sneabe.
Så kan arbejdstilsynet bare komme an:)

Share This:

Ikke kategoriseret

Japantur 2014, #1

Sammen med Martin Schøber (Danmarksmesteren) og Klaus Elmer er jeg draget til Japan, for at udleve endnu et skieventyr. Formålet er udover at forkæle os selv med bundløst pudder, at dokumentere turen gennem billeder, artikel og video. Samtidig henter jeg også inspiration til en tur til næste år, hvor jeg håber at mange af mine venner, kolleger, familie og arbejdsforbindelser kunne tænke sig at hænge med!? Hvis i har lyst så skriv endelig.
Efter den lange, men vellykkede rejse, blev vi sendt op i en hytte på bjerget i Kaguras liftsystem.
Kagura er sammen med Neaba et meget stort liftsystem ved byen Yuzawa. Skiløbet var som det man forventer i Japan – ikke vildt stejlt, men med masser af puddersne. Vi hikede op til nogle gode rykninger (Elmers ord for ridges). Især første dag var det nødvendigt, da meget var opkørt. Men som Schøber sagde: Opkørt i Japan er som en god pudderdag i alperne!
På andendagen begyndte det at sne. Først stille og roligt og op ad dagen ret heftigt. Sidste dag i Kagura var der faldet 50 centimeter plus det der kom i løbet af dagen. På læsiderne havde vi bundløst ”Japow”, som vi lagde det ene sving efter det andet i. Det var svært at stoppe og tage ned til Yuzawa, for at tage videre til Tanigawadake Tenjindaira.
Vi ankom sidst på eftermiddagen, til verdens mest øde station, Doai. Efter en gåtur på 10 minutter kom vi til vores nye hjem, Tenjin Lodge. En god nats søvn senere, fulgte vores vært Kieren os op til liften og udpegede noget af det gode. Det er vildt anderledes end det man forventer, stejlt og højalpint. Kun sneen er som forventet. Faceshots i Tenjin kan hurtigt blive et seriøst misbrug.

Som Kieren udtrykte det: ”It’s a bad ass powder mountain from hell!”.

Schøber i Kaguras pow, (Elmer) 

Morten går dybt, (Elmer)
Mere Kagura, (Elmer)

Hård dag på kontoret i Tenjin, (Schøber)

Tenjin er store bjerge, (Schøber)

Japansk BC-gate i Tenjin, (Schøber(

Share This: