Sammen med Martin Schøber (Danmarksmesteren) og Klaus Elmer er jeg draget til Japan, for at udleve endnu et skieventyr. Formålet er udover at forkæle os selv med bundløst pudder, at dokumentere turen gennem billeder, artikel og video. Samtidig henter jeg også inspiration til en tur til næste år, hvor jeg håber at mange af mine venner, kolleger, familie og arbejdsforbindelser kunne tænke sig at hænge med!? Hvis i har lyst så skriv endelig.
Efter den lange, men vellykkede rejse, blev vi sendt op i en hytte på bjerget i Kaguras liftsystem.
Kagura er sammen med Neaba et meget stort liftsystem ved byen Yuzawa. Skiløbet var som det man forventer i Japan – ikke vildt stejlt, men med masser af puddersne. Vi hikede op til nogle gode rykninger (Elmers ord for ridges). Især første dag var det nødvendigt, da meget var opkørt. Men som Schøber sagde: Opkørt i Japan er som en god pudderdag i alperne!
På andendagen begyndte det at sne. Først stille og roligt og op ad dagen ret heftigt. Sidste dag i Kagura var der faldet 50 centimeter plus det der kom i løbet af dagen. På læsiderne havde vi bundløst ”Japow”, som vi lagde det ene sving efter det andet i. Det var svært at stoppe og tage ned til Yuzawa, for at tage videre til Tanigawadake Tenjindaira.
Vi ankom sidst på eftermiddagen, til verdens mest øde station, Doai. Efter en gåtur på 10 minutter kom vi til vores nye hjem, Tenjin Lodge. En god nats søvn senere, fulgte vores vært Kieren os op til liften og udpegede noget af det gode. Det er vildt anderledes end det man forventer, stejlt og højalpint. Kun sneen er som forventet. Faceshots i Tenjin kan hurtigt blive et seriøst misbrug.
Som Kieren udtrykte det: ”It’s a bad ass powder mountain from hell!”.
Schøber i Kaguras pow, (Elmer) |
Morten går dybt, (Elmer) |
Mere Kagura, (Elmer) |
Hård dag på kontoret i Tenjin, (Schøber) |
Tenjin er store bjerge, (Schøber) |
Japansk BC-gate i Tenjin, (Schøber( |