Dachstein

Igår kørte vi i områderne ovenfor Schladming. Der var ikke meget puddersne at komme efter, men vi fandt nogle spots, som er lovende når den lovede sne kommer. Der skulle komme lidt i nat og fra onsdag meget.
Idag tog vi op på Dachstein. Det var sidste chance inden de holder lukket 17 dage, for at servicere kabineliften. Det tyder på, at de må have travlt resten af året, når man vælger det midt i vinteren.
Vores store drøm om at køre Edelgriess. bristede. Den har været lukket et stykke tid, så vi havde ikke de store forventninger. Men da vi snakkede med en liftpasser, fortalte han at der var to mand oppe for at se på forholdende og at de måske åbnede om en times tid. Desværre var det ikke tilfældet. Total fuser, fra sikkert ikke, over måske, til nok om en time, til ikke alligevel… No Happy End.
Sneen oppe i højderne var fantastisk. Der var bare ikke så meget af den. Alligevel fandt vi lige et par steder hvor vi kunne lægge et par sving. Flot udsigt og eksponerede bjergsider har Dachstein i øvrigt nok af.

IMG_1209
Traversen til Edelgriess går over det hvide felt øverst til venstre.
IMG_1287
Pudder.

Snaps from Morten Agersnap on Vimeo.

Share This: