“Danmarks stolthed, Morten Agersnap”. Fotograf og forfatter, Martin Söderqvist lægger ikke fingre imellem i retorikken! Nu er han jo også en god ven… så det manglede bare.
Sammen var vi sidste år på en super tur til Washington State og Martin leverede artiklen til det svenske Outdoormagasin, Brant. Det er nok mest mig der er stolt, ihvertfald er det overraskende at de valgte et billede af mig, oven i købet et dobbeltopslag og artiklens bærende, når man ser hvad der ellers blev skudt af billeder på turen, både af Martin Webrant og Joakim Croy.
Sjovt nok gav Martin udtryk for at det var et superbillede, i det øjeblik han havde snuppet det. Jeg havde faktisk glemt det, men blev glædeligt overrasket da Martin sendte en mms af artiklen.
Bladet kan købes hos alle svenske bladpushere og det er en fed artikel Martin har skrevet. Helt klart, værd en tur til Sverige 🙂