Da vi stod op kl. 7 var der noget så sjældent som solskin. På en noget spinkel stige på bygningen ved siden af stod en japaner og forsøgte at bane sig vej op på det snedækkede tag i 10meters højde. Det så vanvittigt ud.

Ved morgenmaden fortalte de at der ville komme et nyt snevejr ind og at der skulle falde mindst 1meter de næste 24 timer. Desuden så det ud til at forsætte så langt man kunne se ind i fremtiden.

Vi fik en fantastisk dag. Vi kørte det meste af dagen ved lift 17.  Liften går op langs en ”ridge” og på begge sider er der noget weltklasse skiløb. Underligt nok var der ikke mange der havde kørt her de første dage. Især skiers left var vildt. Vi kørte den stejle side ned i en slugt i sne der føg over hovedet på os.

Når man kører op med liften, kan man se et stort område oversået med pillows til venstre. Jeg havde udset en linje som så overkommelig ud. Da jeg kom derop var den større og stejlere end jeg havde forstillet mig. Jeg fik også noget mere fart på end forventet og den nederste pillow fløj jeg bare henover. Landingen kunne ikke være blødere og farten blev hurtigt taget af. Sådan et underlag skulle man have alle steder!

De sidste ture kørte vi ned af pisten, skiers left for liften. Og drejede ind i skoven et lille stykke nede. Her kunne vi køre ud på endnu en ridge hvor ingen havde kørt. Dette var måske turens bedste run. Vi nåede tilbage til liften for at køre nogle sving under den.

På den sidste tur holdt jeg lidt højde, op til et lavinehegn. Da jeg stod oven for det så jeg en gut i rød jakke nede på pisten. Han vinkede til mig. Jeg tænkte han måtte forveksle mig med en anden, men vinkede høfligt igen, inden jeg droppede lavinehegnet og kørte ned i den urørte sne under liften.

Vi havde hørt at skipatruljen i Myokoområdet ikke tog sig af hvor man kørte, men den vinkende japaner, viste sig at være en skipatrulje og han var ikke helt tilfreds med mit linjevalg. Han var ikke sur… bare skuffet. Udfaldet var at han rykkede hjørnet af vores liftkort og gjorde klart at det blev konfiskeret hvis vi overtrådte reglerne igen. Efter en lille sludder, hvor vi viste ham vores lavinebippere, blev han nu helt menneskelig og gav os lov til at køre hvor vi ville, bare ikke lige under liften! De er nu flinke, de japanere.

I løbet af dagen var det begyndt at sne og det var stærkt tiltagende.