Japan: Akakura Onsen

Akakuras gader (M. Zahle)

Efter 6 timers forsinkelse, grundet noget rod med mine pasforhold, lykkedes det til sidst, med ambassadens hjælp, at overbevise de japanske immegrationsmyndigheder om at jeg skulle have lov til at udnytte deres puddersne på det groveste.
Min ven Morten Zahle var meget tålmodig og ventede med bagagen, uden vådt og tørt.
Efter en lidt strammere togplan end oprindeligt, kom vi til Myoko Kogen kl. 21.30 lokal tid og dermed 31,5 timer efter jeg sidst havde ligget ned og sovet.
Morten Zahle havde været noget skepsis med hensyn til japanernes evner til at måle snedybde. Han synes sikkert deres tal lød for gode til at være sande.
Men at dømme på snemasserne der kunne ses i billygternes klare lys, kunne der godt se ud til, som oplyst, at være omkring 2,5meter i byen, Akakura hvor vores hotel lå.
Vores chauffør, Seiji forklarede at der havde været en varm periode med sol, de seneste 3 dage og at det havde fået snelaget til at synke sammen med en halv til en hel meter. Samtidig kunne han gøre opmærksom på, at der var lovet anseelige mængder under vores ophold.
Trods vores søvnmangel var vi oppe kl. 7. Der var kommet 20cm sne i løbet af natten og de japanske kirsebær og andre træer stod i fuldt isblomsterflor.
Efter en skål misosuppe og noget tang til morgenmad bevægede vi os op i områderne over byen.
Vi fandt masser af spændende steder mellem træerne. Mange steder var der hårdt under de 20cm nysne, men på de nordvendte skråninger hvor solen ikke havde fået fat, var der stadig spots med bundløst pudder. Efter den sidste tur, hvor vi havde hiket 20 minutter op, fra lift 22 og kørte et langt face i bundløst pudder, for at traversere op til en gammel, lukket lift og tage de gamle upræpererede pister, uden skiløbere, i høj hastighed tilbage til området, var det svært at tørre smilene af vores trætte ansigter.
Efter en tur i onsen (varm kilde som japanere bader i) og en gang mad i byen, var vi møre.
Med hovederne på puderne og smil på læberne faldt vi ind i drømmeverdenen, men kunne slet ikke forestille os hvilke fantastiske oplevelser vi gik i møde, i de kommende dage…
Sjov mellem træerne (M. Zahle)

Share This: