1. januar gik turen retur til Alperne. Denne gang var det med BGI akademiets snelinje, hvor jeg underviser på alle deres 5 ture. Efter en solskinsperiode de to uger, hvor jeg havde været hjemme, var det endnu engang begyndt at sne voldsomt dagen før vi tog afsted.

Da vi kom til Fügen tidligt om morgenen, måtte busserne holde ind og få snekæder på og oppe i Hochfügen lå der allerede et godt lag, da vi kom op til Hotel Montana.

Det er altid godt at være tilbage i Hochfügen. Det er et virkeligt godt sted med et fantastisk offpiste og freerideterræn og en af mine favoritter. Byen ligger i 1500 meters højde, i en kæmpe bowl, hvor der er skiløb på alle sider. Hvis man ikke synes det er nok, kan man altid køre over til Kaltenbachs store område, hvor der også er masser af muligheder.

Det var en super uge, hvor vi underviste eleverne i knædyb sne på pisterne. Det var selvfølgelig ikke optimale forhold at få undervisning i, hverken for BSI-aspiranter, freestylere eller dem som ”bare” vil blive bedre på ski. Men det var godt nok sjovt og vildt fascinerende at opleve så meget snefald. Det har jeg kun oplevet i Japan tidligere.

Det blev ved at sne hele ugen og hjemme, gik sensationspressen i selvsving. I det nordlige Steirmark kom der op mod 4 meter sne og det kan danske journalister slet ikke fatte. Når de er i katastrofeberedskab, når der kommer 3 cm i Københavnsområdet, kan man jo godt forstå det. Østrigerne selv var knap så rystede. I bund og grund lever de af skiturisme og påsken falder først i uge 16, så det var nok ikke let at være negativ over den store snemængde!

Vi fik også de danske mediers sensationsiver at mærke, da den megen sne, resulterede i, at vejen til Hochfügen blev lukket, så vi ikke kunne komme hjem som planlagt. Det var lavinefare der gjorde, at vejen var lukket og man turde ikke slippe busserne op til os, før man fik et vejrvindue, hvor man kunne flyve en helikopter op og bombe bjergsiden.

Med vejrprognoser, som blev ved at love snevejr og dårlig sigt, blev det besluttet at vi skulle tage så meget af vores bagage vi kunne bære, med i liften over bjerget og køre, på ski, ned til Kaltenbach på den anden side. Her ville busserne komme og hente os. Resten af bagagen kunne vi lade stå, til uge 4, hvor vi skulle retur. Jeg var dog nødt til at have alt mit med, da jeg skulle bruge det i uge 3.

Det gik rigtigt godt og eleverne viste sig fra deres bedste side og klarede det i stiv arm. De tog hensyn til hinanden og hjalp dem som var syge og skadede, med at slæbe. Så selv om det var lidt dramatisk, var den en positiv oplevelse, som samlede gruppen. Som et par af pigerne jeg sad i lift med sagde: ”Det her vil vi fortælle vores børnebørn om”.

De danske medier havde hørt at vi var sneet inde og var meget ivrige for at få vores ”historie”. Det betød at Mogens var på DR-nyhederne, mens jeg satte mig på TV2’s ditto. Hjemme havde den lokale, Midtjyllands avis også hørt om os. Det resulterede i et interview og en artikel under overskriften ”Silkeborgenser hjalp 100 elever væk fra snemasserne i Østrig”

Selvom nogle af lærerne, ærgrede sig over, at vi slap ud af dette offpistemekka, var det godt at komme hjem. Jeg skulle jo hjem og hente bilen, så jeg kunne komme på min 5-ugerstur i Alperne, som startede i Zell am See ugen efter. Det kan du læse om i næste indlæg her på siden.

Det er et stykke tid siden, at jeg har opdateret bloggen. Jeg har haft travlt med arbejde og Youtubesiderne MTBTV og SKITV, men er kommet frem til, at det er godt at have en mere personlig kanal, at ytre mig gennem. Det bliver så her.

Jeg har så mange ting på tapetet i den kommende tid, at det ikke bliver svært, at finde interessant content. Der er dog en risiko for, at de projekter, som jeg tjener penge på, fylder så meget, at jeg kommer i tidsnød.

Som noget helt nyt kommer der fremover også MTB med på bloggen! Det er ikke nogen hemmelighed, at det fylder mere og mere af min tid, både professionelt og i fritiden. Det er en fed, fed sport, som på mange måde minder om skiløb og kan dyrkes herhjemme året rundt. What’s not to like?

 

Jeg har netop indgået et samarbejde med Specialized, som bliver vildt spændende og det kommer der meget mere om herinde.

 

Nogen vil måske undre sig over titlen!? Genoplivning af mig? Bag den gemmer sig, en ret alvorlig skade i maj, som siden blev fulgt op af en anden i august… Jeg er på vej tilbage og det ser godt ud, men det har været en sej omgang, både mentalt og fysisk.

 

Den 25. maj var jeg taget et smut på Danmarks Tag, for at træne lidt teknik. Det var ret sandet og på en dobbel efter Hesteskoen, havde jeg for lidt fart på. Det resulterede i, at jeg rykkede lidt ekstra i cyklen, for at cleare, og derved kom skævt ned. Jeg landede hårdt ned på skulderen og vidste med det samme at det var skidt. Jeg kunne mærke at delene derinde kunne bevæge sig rundt i alle mulige mærkelige retninger.

Pumpet op af adrenalin, lykkedes det mig, først at trille på cyklen tilbage til bilen og derefer, at trille bilen til skadestuen i Silkeborg.

Der var rykket nogle ledbånd over mellem kravebenet og skulderbladet og værst, et stykke af kravebenet, hvorpå brystmusklen og biceps hæfter, var gået af og hang kun, i et ledbånd, fast i skulderbladet. Desuden havde skulderen været på vej af led.

 

Det krævede en operation. Jeg fik syet ledbånd og sat en 45mm skrue i kravebenet for at fiksere skidtet. Derudover lagde de en stor plade ind med tre skruer, for at holde det hele sammen. Pladen skulle ud igen, når kravebenet var helet ordentligt op.

9 uger efter var jeg til kontrol og fik den positive besked, at alt så godt ud og jeg kunne få pladen ud. Da vi stod og skulle på to ugers ferie i Slettestrand, blev vi enige om, at jeg skulle vente til den 23. august med indgrebet. Samtidig aftalte vi også, at jeg kunne gå i gang med at cykle stille og roligt, i ikke-udfordrende terræn. Det blev til 200 km på to uger i Slettestrand.

9. august var Morten Qvortrup og jeg taget til Svendborg, for at lave en sporanmeldelse af Skovhuggeren til MTBTV. Jeg filmer og Morten kører alt det farlige. På et helt udramatisk transportstykke, skrider mit forhjul og jeg havner med benet under cyklen. Jeg er med det samme klar over at lægbenet er brækket helt over (har prøvet det før og jeg kunne rotere underbenet uden at foden fulgte med). Det betød 5 uger på sofaen, inden jeg kunne starte genoptræningen og trille på cykel igen.

Nu er jeg så småt gået i gang igen og i efterårsferien, tager jeg med BGI Akademiet til Hintertux, for at undervise eleverne på deres skilinje på ski. Efterfølgende tager jeg til Schweiz, med Thomas Jensen, hvor vi skal køre Enduro og E-Bike… Så det er efterhånden til at holde livet ud igen. Mere om begge dele her på bloggen senere.

 

 

I sidste uge, var jeg endnu en gang, inviteret med BGI Akademiet til Hemsedal, for at hjælpe med afviklingen af deres afslutningstur, for deres skilinje.
Min rolle er, udover at forhåbentlig inspirere eleverne, også at hjælpe med afvikling af en portkonkurrence og en parkkonkurrence og hjælpe med at vurdere elevernes skimæssige niveau.
Der var 37 unge, fantastisk dygtige elever og det var en fornøjelse at løbe på ski med dem.
Om fredagen havde vi, lejet tre offpisteguider, fra skiskolen i Hemsedal. De havde hver i sær en gruppe af „vores‟ elever med om formiddagen og en om eftermiddagen. Vi voksne havde fornøjelsen af at være med et af holdene. Det var super, at se næste generation af freeridere give den gas mellem Hemsedals birketræer. Der var om natten kommet fem cm sne. De pyntede, men kunne ikke ændre på lidt hård sne nedenunder. Det var teknisk svært, men alle på „mit‟ hold gav den maks gas:)
I går afsluttede vi så en fed tur, med en weltklasse-dag. I høj sol og fem graders frost, gik vi på toptur, i området bag Tindenliften.
Heroppe fandt vi et godt lag løssne ovenpå et fast underlag. Lige præcis nok til at give en god pudderfornemmelse. Vi nåede tre toppe og et par små hikes. Se dokumentationen herunder:

 

 

 

Efter ikke rigtigt, at have set solen i flere dage, besluttede vi i forgårs, at tage op på Kitzsteinhorn. Vejrudsigterne var ret usikre. Men selvom der hang tunge skyer over dalen, tog vi afsted. Faktisk inden kl. 8, for at undgå liftkø. Da vi kom op til den første liftstation var der stadig overskyet. Vi overvejede at tage en kaffe (altid godt), men bestemte os for at tage op til den næste liftstation og tjekke. Det var et „godt kald‟. Heroppe kunne vi se, at solen var ved at bryde igennem, så istedet for kaffe, vendte vi spidserne mod dalen. Over de sidste to dage havde det sneet uafbrudt og der var ikke en vind, der havde rørt sig. Sneen der dækkede hele området som et tykt tæppe var derfor det nærmeste perfekt, man kan komme. I den frostklare luft over snetæppet glinsede frostkrystallerne i solen. Vi havde en helt fantastisk dag og selv om de andre dage også var fantastiske, kan man ikke sammenligne.

 

Igår kørte vi mod Arlberg. På vejen kørte vi forbi Fieberbrunn, hvor de kører Freeride World Tour i denne uge. Jeg havde aftalt at spise forkost med Reine og hans kommende kone Jackie. Det var super hyggeligt og sjovt, at også Julien Lopez og Charlie Lyons spiste med. Vi fik også diskuteret „Trump situationen‟. Fantastisk at vi fra 5 forskellige nationer kan være 100% enige om, at det er en katastrofe, hvis han bliver præsident. Den største modstander af ham, i vores selskab, var Jackie som er amerikaner:). Reine mener vi i Europa, skal give politisk asyl til flygtninge fra USA, hvis det skulle gå så galt.

I øvrigt præsenterede Reine os som den danske freeride-elite:) Det kan sikkert godt fornærme nogen!

Om aftenen ankom vi til Bludenz og idag kørte vi op til Stuben og stillede bilen. Vi havde en aftale med Michael Kokborg i St. Anton. Michael er næsten indfødt og var en helt igennem fantastisk guide. Om formiddagen, kørte vi „Hintere Rendl‟ og efter frokost var vi en sneakie tur ned ad både Schindler og Kapall. Klokken 15 lagde vi first tracks i en couloir fra Kapall. Ikke ringe på en dag, hvor der var en milliard pudderski på bjerget.

 

6 områder på 6 dage, med puddersne de 5, er ikke noget jeg vil klage over. Det gode selskab med, først Alexander Vissing og nu Jesper Jensen, har ikke gjort det værre.
Med besøg i Zugspitze (på vejen til Østrig), Zell am See, Gastein, Fieberbrunn, Saalbach og Zauchensee har rammerne for godt skiløb også været i orden. Vi har base på Hotel Pinzgauerhof i Shüttdorf, som er en del af Zell am See. Udstyret med et Salzburg Super Ski liftkort, har vi adgang til mere end 750 lifte og 2800 km piste (selv om vi prøver at undgå dem). Det meste ligger indenfor en times kørsel og vi planlægger dag for dag, hvor vil løbe, efter vejrudsigten. Der er kommet en del sne mens vi har været her, så derfor har vi gået efter steder med godt skovskiløb. I morgen har vi planlagt at tage op på Kitzsteinhorn, hvis solen som lovet, for en gang skyld skulle titte frem.
I dag var vi i Zauchensee. Jeg var der også med Asbjørn i januar (læs indlægget her) og dengang var der også nysne. Idag var der mindst en halv meter. Det var svært at være rigtigt negativ, da vi kørte tilbage kl. 16.30. Dagen havde budt på rigtigt dybt skiløb og er snemæssigt den bedste på denne tur. Spændende om morgendagen kan følge op?

 

Hvis man er nervøs for, om der mangler sne til årets vinterferie, kan man overveje, at tage til Zermatt i Schweiz. Godt nok er det et af verdens absolut dyreste skisportssteder, men jeg vil gerne give min højre arm for at være der i næste uge.

Har man ikke lyst til at betale helt så mange schweizerfranc for en uge på ski kan man tage til nabostedet, Arolla som er et af de billigste steder i Schweiz. De får tæt på lige så meget sne som Zermatt. Du kan se mere om Arolla fra min tur i uge 4 her: Europas sidste pudder?

Billedet herunder er sakset fra www.snow-forecast.com, som er et uundværligt værktøj, når man planlægger pudderture. Man kan se 6-dages-udsigter helt gratis og for et beskedent beløb udvide til 9-dage og mere detaljerede 2-dages-udsigter.

På www.snow-forecast.com kan du tjekke din feriedestination, sammen med 3100 andre destinationer over hele verden. Generelt ser det rigtigt godt ud for næste uge:)