Alle indlæg af Morten Agersnap Snaps

Masser af inspiration.

Efteråret er tiden hvor man glæder sig allermest til at komme på sne. Man følger webkamerarer fra Alperne, får kommentarer fra idiotiske såkaldte venner, som allerede er på ski og man sidder og læser om steder hvor man gerne vil slå sine sving til vinter.

Ironisk nok er der mange af dem som drømmer, som sidder og kigger på mine artikler, interviews og film.
Jeg har aldrig haft mere ude end jeg har dette efterår og jeg håber virkelig jeg kan inspirerer til nogle fede oplevelser i sneen:

Her er et lille udvalg af mine ting:

Interview på DR: www.dr.dk

8 siders artikel fra Yellowstone: www.e-pages.dk/surfogski artiklen starter på side 42.

Masser af skriv i Skiavisen: http://issuu.com/skiforbund.dk

Jeg havde også en artikel om min datter Johanne på ski, i Handikapidræt som er DHIF’s medlemsblad.

Sidst men ikke mindst havde jeg fornøjelsen at være med i Klaus Elmers film fra Yellowstone. Klaus er fantastisk dygtig og hans edit er i verdensklasse. Det giver en ekstra stolthed, at man selv har været med til at lave research og planlægge turen ned i mindste detalje. Hvis du ikke har set de tre afsnit, så gør dig selv (og mig) den tjeneste at bruge 7 minutter på det. Du kan se dem her:


Yellowstone – Ep1: Deep into the Wilderness from Klaus Elmer on Vimeo.


Yellowstone – Ep2: Deep Breathing from Klaus Elmer on Vimeo.


Yellowstone – Ep3: Local Wolves from Klaus Elmer on Vimeo.

Share This:

Yellowstone og Cooke City

Efter en vinter med meget, men godt arbejde, var det dejligt endelig, at få muligheden for at slappe af. Det blev gjort med en 14 dages tur til Montana med randonee i Yellowstone National Park og Beartooth Mountains!

Med på turen havde jeg mine gode venner, Klaus Elmer og Marcus Lantz.
Formålet med turen var dels at udleve en drøm, men også at dokumentere den i artikler og film. Begge dele kommer til næste sæson, med fantastiske billeder fra Klaus’ side, både motion og still.

Vi boede i Cooke City, som i vinterhalvåret kun kan nåes via en 90 km. tur gennem Yellowstone. Byen er en rigtig westernby og et populært sted for sled necks, som her finder noget af det bedste terræn, for deres potente snescootere, i Nordamerika.

Heldigvis må man ikke køre på snescooter i nationalparkerne i området, så der lagde vi vores daglige ture.
Faktisk tilbragte vi 5 skidage i 2 forskellige hytter i bjergene. Herfra havde vi adgang til noget af det mest spændende skiløb vi har prøvet.

At vi oplevede gejsere, coyotes, ørne, big horns og håndvåben, gjorde ikke turen dårligere. Glæd jer til film og artikler.

Billederne herunder er fra en tur inde i Yellowstone:

 Marcus giver gas i nationalparkens pudder. Foto: Beau Fredlund.

Klaus inspicerer et par væltede træer. Foto Beau Fredlund

 Bisonokser er helt normal fauna i Yellowstone. Foto: Klaus Elmer.

Mr. Snaps tester sneen. Foto: Beau Fredlund.

Share This:

Ny sæson nærmer sig.

På søndag kører jeg til Sölden for at starte sæsonen på behørig vis. Sammen med Søren Christensen fra Surf&Ski har jeg lavet et spændende program, som gerne skulle få smilene til at brede sig, på de danske skiløberes ansigter.
Der er lovet nysne og koldt vejr, så det kan ikke gå galt. Til weekenden kommer Reine (Barkered) ned og hænger ud. Han er inviteret af Dynastar Danmark og det bliver fedt at køre med ham, igen. Det bliver også fedt at møde alle de andre buddys fra skimiljøet og forhåbentlig også få nogle nye… kan jeg samtidig glæde nogle af deltagerne med de aktiviteter vi har planlagt er det ren winwin!
Idag og i morgen tyvstarter jeg lidt, med Skievent i Aarhus. Sneen er på plads!!! Det bliver fedt.
Og for at det ikke skal være løgn, blev min sæson virkelig kickstartet, i sidste måned, da Tommy fra Skimagasinet, Pist’n Powder, havde været så venlig at smide Nikolaj Jungersens billede, fra Sulden, af mig på forsiden. Tak:) Det bliver en fed sæson… enjoy.

Share This:

Den gamle mand og bjerget.

Sammen med Anne Kyster, Christian Fløjgaard og Martin Lübecker er jeg et smut i Norge, for at få del i de voldsomme mængder sne der falder på Vestlandet. Vi er nu kommet til Geiranger som er på UNESCOs liste over nuturarv. Her bor vi lige ned til fjorden, hvor vi fanger friske fisk til stegepanden.
Inden vi kom her, boede vi på Hotel Alexandra i Loen ved foden af Skåla. Med sine 1848 meter er Skåla ikke Norges højeste bjerg, men med sin placering ved fjorden, har det Norges højeste konstante stigning.
Tirsdag gjorde vi vores forsøg på at bestige det legendariske bjerg og frem for alt kører på ski ned i nogle af de flotteste omgivelser man kan forestille sig.
Vores guide Inger Elin, fra Stryns Turistkontor ledte os de første 600 højdemeter op, gennem skoven. Da vi nåede sneen, tog vi skiene og støvlerne af rygsækkene og fortsatte på dem. Det var en sindsyg hård opstigning og efter 6,5 times kamp mod bjerget, kulden og blæsten og flere fysiske kriser nåede vi toppen og tårnet som står deroppe højt over fjorden. Jublen og glæden ville ingen ende tage og der blev uddelt high fives og krammere til højre og venstre.
Efter en fantastisk tur ned, var vi helt færdige, men enige om at det var den største og mest unikke oplevelse, vi nogensinde har haft på ski…

Kampen mod bjerget
Udsigten fra tårnet

Supernedfart 15. maj

Nogle var mere trætte end andre efter turen

Share This:

Video fra Gastein

For at dokumentere de gode forhold vi havde under vores ophold hos Thomas, har jeg forsøgt mig med videoredigering. Det er ikke noget jeg på nogen måde er hjemme i, men synes da at resultatet er nogenlunde… Om ikke andet er musikken en rigtig 80’er-klassiker, som de fleste sikkert har glemt.

Share This:

Påskepudder i Grossarl

Billeder af Brian Holm Nielsen. (Det sidste af mig)

Påskeferien startede med et par dage i Bad Gastein. Thomas Jensen lagde lækker lejlighed til i den smukke by. www.alpeferie.dk
Samme Jensen viste også fantastisk tålmodighed og uovertrufne evner som guide i hans baghave.
Første dag startede vi med at tage liften op til Stubnerkogel og herfra viste Thomas rundt i et spændende område, med masser af offpistemuligheder når der er sne til det… På dagen var det slush og 20 grader varmt.
Om eftermiddagen kørte vi op til Sportgastein som er en sand freerideperle. Vi parkerede bilen et stykke nede ad vejen og tog bussen op til liften. Efter halvanden time, endte vores 1300 højdemeters offpistetur, præcis hvor bilen stod… fantastisk:)

Dagen efter havde miraklet indtruffet – der var sne på træerne oppe på bjerget. Vores guide mente det ville være perfekt at kører ned til Dorfgastein og tilbringe dagen mellem træerne oven for Grossarl. Samtidig blev området mit jubilæum… nu har jeg haft skispidserne nedad i 100 forskellige områder. Det blev senere fejret med Red Bull og Pils.
Endnu engang havde Thomas fundet guld til os. Grossarl har noget af det bedste skovskiløb jeg har prøvet i Europa. Der var regulær snestorm på toppen da vi meget sent, kørte trætte og mørbankede ned mod bilen.

Næste dag skulle Thomas videre mod Tignes (DM i Freeride), så vi var på egen hånd. Solen bagte påskevarm fra en skyfri himmel og vi turde ikke tro at sneen havde holdt sig kold. Men det havde den…

Fantastisk snekvalitet i 1800 meters højde 30. marts

Lavinehegn er alle drenges legetøj

Gaaaaaaaz

Mere supersne

Fede dage efter nogle hårde uger i Danmarks Skiforbunds tjeneste. Først havde vi en uge med Best Travel og 13 efterskoler i Norge. Derefter en utrolig god, men ikke afslappende DM-uge i Kvitfjell og endelig bestyrelsesseminar på “vores” supergode hotel, Lukashansl i Bruck, ved Zell am See.
Vi er taget videre til mit yndlingssted, Andermatt i Schweiz.

Afslutningsvis et billede fra seminaret:

Som altid (ufrivilligt) i centrum.

Share This:

Foto i svenske Brant

“Danmarks stolthed, Morten Agersnap”. Fotograf og forfatter, Martin Söderqvist lægger ikke fingre imellem i retorikken! Nu er han jo også en god ven… så det manglede bare.
Sammen var vi sidste år på en super tur til Washington State og Martin leverede artiklen til det svenske Outdoormagasin, Brant. Det er nok mest mig der er stolt, ihvertfald er det overraskende at de valgte et billede af mig, oven i købet et dobbeltopslag og artiklens bærende, når man ser hvad der ellers blev skudt af billeder på turen, både af Martin Webrant og Joakim Croy.
Sjovt nok gav Martin udtryk for at det var et superbillede, i det øjeblik han havde snuppet det. Jeg havde faktisk glemt det, men blev glædeligt overrasket da Martin sendte en mms af artiklen.
Bladet kan købes hos alle svenske bladpushere og det er en fed artikel Martin har skrevet. Helt klart, værd en tur til Sverige 🙂

Share This:

Nedsneet

Snevejr i Akakura Onsen (M. Agersnap)

Næste morgen var der faldet mere end en meter sne. Alt var begravet i den lette puddersne. Det må være japanerne der har opfundet fjernbetjent billås med lyd. Ellers ville de ikke have en… nå ja …kinamand chance for at finde deres biler dagen efter et snefald. Vi stod ved liften kl 9, blot for at konstatere at de havde udskudt åbningen. En meter nysne giver lavinefare på de stejleste pister og derfor skulle vi vente på at der blev sikret.
Alle de fede steder var faktisk lukket til over middag, så vi slappede lidt af og tog en brunch med kaffe og kage bagefter. Da den sorte piste ved lift 22 åbnede ved halv et-tiden, var vi nogle af de første deroppe. Skipatruljen var der også. De smilede alle sammen, også ham der rev i vores liftkort dagen før. De lavede fagter der indikerede at der var masser af faceshots og snowjobs.
Sneen lå så høj at vi skulle straight line den sorte piste, for at holde farten høj nok til at nå ned til liften. Igen måtte vi takke snowboarderne for at lægge de første spor, så vi kunne følge dem på de fladeste partier i skovene.
Om aftenen var vi til Australia Day på Winsor Hotel. Der var japansk trommeopvisning som underholdning. Det var ret vildt. Masterdrummeren gav den fuld gas og at han kunne klare tempoet i 3 kvarter var helt vildt. Vi spiste med det newzeelandske selskab. De fortalte at de på deres mange ture i Japan, aldrig havde oplevet så meget sne som i Seki Onsen!
Deres fotograf Camilla Stoddard har ellers været med på tilblivelsen af Snow Japan som er en bibel for pudderhungrende sjæle der skal til Japan.
Going Deep under (M. Zahle)

Share This:

Pillows og mere pudder

Umuligt arbejde (M. Agersnap)

Da vi stod op kl. 7 var der noget så sjældent som solskin. På en noget spinkel stige på bygningen ved siden af stod en japaner og forsøgte at bane sig vej op på det snedækkede tag i 10meters højde. Det så vanvittigt ud.
Ved morgenmaden fortalte de at der ville komme et nyt snevejr ind og at der skulle falde mindst 1meter de næste 24 timer. Desuden så det ud til at forsætte så langt man kunne se ind i fremtiden.
Vi fik en fantastisk dag. Vi kørte det meste af dagen ved lift 17.  Liften går op langs en ”ridge” og på begge sider er der noget weltklasse skiløb. Underligt nok var der ikke mange der havde kørt her de første dage. Især skiers left var vildt. Vi kørte den stejle side ned i en slugt i sne der føg over hovedet på os.
Når man kører op med liften, kan man se et stort område oversået med pillows til venstre. Jeg havde udset en linje som så overkommelig ud. Da jeg kom derop var den større og stejlere end jeg havde forstillet mig. Jeg fik også noget mere fart på end forventet og den nederste pillow fløj jeg bare henover. Landingen kunne ikke være blødere og farten blev hurtigt taget af. Sådan et underlag skulle man have alle steder!
De sidste ture kørte vi ned af pisten, skiers left for liften. Og drejede ind i skoven et lille stykke nede. Her kunne vi køre ud på endnu en ridge hvor ingen havde kørt. Dette var måske turens bedste run. Vi nåede tilbage til liften for at køre nogle sving under den.
På den sidste tur holdt jeg lidt højde, op til et lavinehegn. Da jeg stod oven for det så jeg en gut i rød jakke nede på pisten. Han vinkede til mig. Jeg tænkte han måtte forveksle mig med en anden, men vinkede høfligt igen, inden jeg droppede lavinehegnet og kørte ned i den urørte sne under liften.
Vi havde hørt at skipatruljen i Myokoområdet ikke tog sig af hvor man kørte, men den vinkende japaner, viste sig at være en skipatrulje og han var ikke helt tilfreds med mit linjevalg. Han var ikke sur… bare skuffet. Udfaldet var at han rykkede hjørnet af vores liftkort og gjorde klart at det blev konfiskeret hvis vi overtrådte reglerne igen. Efter en lille sludder, hvor vi viste ham vores lavinebippere, blev han nu helt menneskelig og gav os lov til at køre hvor vi ville, bare ikke lige under liften! De er nu flinke, de japanere.
I løbet af dagen var det begyndt at sne og det var stærkt tiltagende.
Japanske “pillows” (M. Zahle)

Share This:

Akakura Kanko

Von Zahle giver gazzz (M. Agersnap)

Home sweet home… Selv om vi kun havde kørt en dag i Akakura, føltes det lidt som at komme hjem til noget kendt, efter eventyret i Seki Onsen.
Vi havde kørt stederne tidligere og vidste hvor der kunne være godt. Samtidig følte jeg mig efterhånden godt kørende.
Skoven højest oppe i Akakura Kanko-området er stedet kun de færreste tør drømme om. Der er god hældning og flere træklædte slugter man kan køre i. Vi brugte dagen ved lift 22 som er områdets øverste. Skiers left er der en god slugt man kan køre ned i. Man holder højde så langt man gider. Herefter er det bare at pege spidserne nedad. I bunden kan man følge slugten tilbage til pisten. Der er godt fald, masser af pillows og skiløb til flere dage.
Vi sluttede som sædvanlig dagen af med en onsen. Det er fedt at komme ind fra kulden og sidde i mineralholdigt, 47 grader varmt vand som er pumpet op fra jordens indre. Morten blev helt afhængig af det… han var både i morgenonsen og eftermiddagsonsen hver dag. 
Kreativt foto af Agersnap (M. Zahle)

Share This: