I sidste uge, var jeg endnu en gang, inviteret med BGI Akademiet til Hemsedal, for at hjælpe med afviklingen af deres afslutningstur, for deres skilinje.
Min rolle er, udover at forhåbentlig inspirere eleverne, også at hjælpe med afvikling af en portkonkurrence og en parkkonkurrence og hjælpe med at vurdere elevernes skimæssige niveau.
Der var 37 unge, fantastisk dygtige elever og det var en fornøjelse at løbe på ski med dem.
Om fredagen havde vi, lejet tre offpisteguider, fra skiskolen i Hemsedal. De havde hver i sær en gruppe af “vores” elever med om formiddagen og en om eftermiddagen. Vi voksne havde fornøjelsen af at være med et af holdene. Det var super, at se næste generation af freeridere give den gas mellem Hemsedals birketræer. Der var om natten kommet fem cm sne. De pyntede, men kunne ikke ændre på lidt hård sne nedenunder. Det var teknisk svært, men alle på “mit” hold gav den maks gas:)
I går afsluttede vi så en fed tur, med en weltklasse-dag. I høj sol og fem graders frost, gik vi på toptur, i området bag Tindenliften.
Heroppe fandt vi et godt lag løssne ovenpå et fast underlag. Lige præcis nok til at give en god pudderfornemmelse. Vi nåede tre toppe og et par små hikes. Se dokumentationen herunder:

 

 

 

Efter ikke rigtigt, at have set solen i flere dage, besluttede vi i forgårs, at tage op på Kitzsteinhorn. Vejrudsigterne var ret usikre. Men selvom der hang tunge skyer over dalen, tog vi afsted. Faktisk inden kl. 8, for at undgå liftkø. Da vi kom op til den første liftstation var der stadig overskyet. Vi overvejede at tage en kaffe (altid godt), men bestemte os for at tage op til den næste liftstation og tjekke. Det var et “godt kald”. Heroppe kunne vi se, at solen var ved at bryde igennem, så istedet for kaffe, vendte vi spidserne mod dalen. Over de sidste to dage havde det sneet uafbrudt og der var ikke en vind, der havde rørt sig. Sneen der dækkede hele området som et tykt tæppe var derfor det nærmeste perfekt, man kan komme. I den frostklare luft over snetæppet glinsede frostkrystallerne i solen. Vi havde en helt fantastisk dag og selv om de andre dage også var fantastiske, kan man ikke sammenligne.

 

Igår kørte vi mod Arlberg. På vejen kørte vi forbi Fieberbrunn, hvor de kører Freeride World Tour i denne uge. Jeg havde aftalt at spise forkost med Reine og hans kommende kone Jackie. Det var super hyggeligt og sjovt, at også Julien Lopez og Charlie Lyons spiste med. Vi fik også diskuteret “Trump situationen”. Fantastisk at vi fra 5 forskellige nationer kan være 100% enige om, at det er en katastrofe, hvis han bliver præsident. Den største modstander af ham, i vores selskab, var Jackie som er amerikaner:). Reine mener vi i Europa, skal give politisk asyl til flygtninge fra USA, hvis det skulle gå så galt.

I øvrigt præsenterede Reine os som den danske freeride-elite:) Det kan sikkert godt fornærme nogen!

Om aftenen ankom vi til Bludenz og idag kørte vi op til Stuben og stillede bilen. Vi havde en aftale med Michael Kokborg i St. Anton. Michael er næsten indfødt og var en helt igennem fantastisk guide. Om formiddagen, kørte vi “Hintere Rendl” og efter frokost var vi en sneakie tur ned ad både Schindler og Kapall. Klokken 15 lagde vi first tracks i en couloir fra Kapall. Ikke ringe på en dag, hvor der var en milliard pudderski på bjerget.

 

6 områder på 6 dage, med puddersne de 5, er ikke noget jeg vil klage over. Det gode selskab med, først Alexander Vissing og nu Jesper Jensen, har ikke gjort det værre.
Med besøg i Zugspitze (på vejen til Østrig), Zell am See, Gastein, Fieberbrunn, Saalbach og Zauchensee har rammerne for godt skiløb også været i orden. Vi har base på Hotel Pinzgauerhof i Shüttdorf, som er en del af Zell am See. Udstyret med et Salzburg Super Ski liftkort, har vi adgang til mere end 750 lifte og 2800 km piste (selv om vi prøver at undgå dem). Det meste ligger indenfor en times kørsel og vi planlægger dag for dag, hvor vil løbe, efter vejrudsigten. Der er kommet en del sne mens vi har været her, så derfor har vi gået efter steder med godt skovskiløb. I morgen har vi planlagt at tage op på Kitzsteinhorn, hvis solen som lovet, for en gang skyld skulle titte frem.
I dag var vi i Zauchensee. Jeg var der også med Asbjørn i januar (læs indlægget her) og dengang var der også nysne. Idag var der mindst en halv meter. Det var svært at være rigtigt negativ, da vi kørte tilbage kl. 16.30. Dagen havde budt på rigtigt dybt skiløb og er snemæssigt den bedste på denne tur. Spændende om morgendagen kan følge op?

 

Hvis man er nervøs for, om der mangler sne til årets vinterferie, kan man overveje, at tage til Zermatt i Schweiz. Godt nok er det et af verdens absolut dyreste skisportssteder, men jeg vil gerne give min højre arm for at være der i næste uge.

Har man ikke lyst til at betale helt så mange schweizerfranc for en uge på ski kan man tage til nabostedet, Arolla som er et af de billigste steder i Schweiz. De får tæt på lige så meget sne som Zermatt. Du kan se mere om Arolla fra min tur i uge 4 her: Europas sidste pudder?

Billedet herunder er sakset fra www.snow-forecast.com, som er et uundværligt værktøj, når man planlægger pudderture. Man kan se 6-dages-udsigter helt gratis og for et beskedent beløb udvide til 9-dage og mere detaljerede 2-dages-udsigter.

På www.snow-forecast.com kan du tjekke din feriedestination, sammen med 3100 andre destinationer over hele verden. Generelt ser det rigtigt godt ud for næste uge:)

 

Under vores ophold i Nendaz, i sidste uge, havde vi en ret unik fotosession. Vi havde om morgenen bevæget os mod Verbier. Her startede vi med at køre offpisteruten fra Col de Mines. Det viste sig at være en dårlig beslutning. Kombinationen af stjlt terræn, ispukler med tennisboldstore iskugler ovenpå og en manglende powerstrap på tighte Dalbellos, gav en knækket storetånegl. Efter frokost blev det helt uudholdeligt og jeg egnede resten af dagen til at skyde fotos.

Vi havde hver morgen kørt gennem lærketræerne i Balavaux ovenfor Nendaz og de gamle “monumenter” havde gjort stort indtryk på os. Desværre var sneen mellem dem ikke så god. De mellem 300 og 1000 år gamle træer gror netop her, fordi her er masser af sollys. Sollys har ikke den bedste indflydelse på puddersne. Vi var derfor nødt til at improvisere.

Det gjorde vi så og vi er meget glade for resultatet. Sebastian er en god dreng… han gør alt det man siger:)

 

Læs mere om de gamle lærketræer her: www.nendaz.ch/tourism/larches-balavaux

Læs mere om Nendaz her: www.nendaz.ch

Vi tog efter flere anbefalinger til Arolla, hvor vi boede på et fantastisk gammelt bjerghotel, Kurhaus fra 1896. Huset er bygget i granit og væggene er metertykke. Det betyder at døren til vores værelse er et godt stykke inde i væggen. Døren har desuden en gammeldags hasp… super cool.

Arolla ligger i bunden af den ”oversete” dal, Val d’Hèrens. Med en beliggenhed 2000 meter oppe er der normalt god sne heroppe i januar. Men med den underlige vinter og manglen på sne alle vegne, turde vi ikke håbe.

Arollas liftsystem består af 6 ældgamle træklifte. Tager man de to længste, kommer man op i 3000 meters højde! Allerede i den første lift, under trægrænsen, testede jeg lige sneen i kanten af liftsporet. Staven forsvandt let ned i det. Det kunne næsten ikke passe. Vi havde efterhånden vænnet os til betonsne. Men det viste sig, at alle steder, som ikke havde ligget direkte i eftermiddagssolen, var der fantastisk dejligt, løst puddersne.

Vi fandt masser af steder, hvor der ikke var kørt og afsluttede, med at hike op til Pas de Chèvres. På vejen ned holdt vi højde til højre, så vi kom ind i Pigne d’Arollas skygge. Her var der en hel side med fantastisk pudder, som lagde op til god fart og store sving… Fedeste dag.

 

Efter en god nats søvn, var vi tidligt oppe, så vi kunne pakke bilen og alligevel få noget tid på ski. Vi havde en del forskellige muligheder, bl.a. 2 vilde couloirs. Vi besluttede dog at starte med siden fra topliften, ned mod byen. Her fandt vi kold, tør puddersne, så vi blev ved med at boote op, for at få mere. Da tiden rendte fra os, aftalte vi at tage et run, længere skiers left på samme side. Traversen, var sten hård og forventningerne dalede, men da vi kom over en lille ridge, var der pludselig pudder. Et par hundrede højdemeter ned til en lille flok sæterhuse, kunne vi bare give den gas. Efter et par fotos, kørte vi videre ned mod Arolla. Vi var under 2500 meter, så igen regnede vi bare med slush og skare, men endnu engang blev vi overaskede… Kold sne helt ned til 2200 meter – Fantastisk afslutning på en fed road trip i sneriget Schweiz.

Vi er kommet til Saas Fee. Byen ligger i 1800 meters højde, for foden af Schweiz’ højeste bjerg, Dom. Selvom skiløbet foregår helt op i 3500 meters højde, skal man stadig lægge hovedet noget tilbage, når man kigger mod toppen af det 4545 meter høje bjerg.
I går havde vi endnu en god dag i Nendaz, hvor vi fik set mere af områdets potentiale. Jeg fik knækket en storetånegl (bagvægt i en iset pukkelpiste), så om eftermiddagen lavede vi en fotosession, mellem Nendaz’ gamle lærketræer. Seb hoppede og sprang, mens jeg fandt et roligt sted, at fotografere fra. Resultatet var outstanding, som man siger. Jeg laver et indlæg med dem, når jeg er tilbage i Danmark.
Her i Saas Fee har vi nydt vejret og de fantasiske omgivelser. Der er ikke meget puddersne tilbage, men som man kan se på billederne fandt vi lidt.
Noget af det fedeste ved Saas Fee er, at selv om byen ligger højt, som franske steder og der fantasiske gletschere og monsterbjerge, er der stadig en helt usædvanlig charme over byen med gamle træhuse fra 1700-tallet, bilfri stræder og hyggelige små udeserveringer.

Der er fantastiske gletschere i Saas Fee

 

Leder efter pudder…

 

…Seb fandt det.

www.saas-fee.ch
www.hotelmarmotte.ch
www.valais.ch