1. januar gik turen retur til Alperne. Denne gang var det med BGI akademiets snelinje, hvor jeg underviser på alle deres 5 ture. Efter en solskinsperiode de to uger, hvor jeg havde været hjemme, var det endnu engang begyndt at sne voldsomt dagen før vi tog afsted.

Da vi kom til Fügen tidligt om morgenen, måtte busserne holde ind og få snekæder på og oppe i Hochfügen lå der allerede et godt lag, da vi kom op til Hotel Montana.

Det er altid godt at være tilbage i Hochfügen. Det er et virkeligt godt sted med et fantastisk offpiste og freerideterræn og en af mine favoritter. Byen ligger i 1500 meters højde, i en kæmpe bowl, hvor der er skiløb på alle sider. Hvis man ikke synes det er nok, kan man altid køre over til Kaltenbachs store område, hvor der også er masser af muligheder.

Det var en super uge, hvor vi underviste eleverne i knædyb sne på pisterne. Det var selvfølgelig ikke optimale forhold at få undervisning i, hverken for BSI-aspiranter, freestylere eller dem som ”bare” vil blive bedre på ski. Men det var godt nok sjovt og vildt fascinerende at opleve så meget snefald. Det har jeg kun oplevet i Japan tidligere.

Det blev ved at sne hele ugen og hjemme, gik sensationspressen i selvsving. I det nordlige Steirmark kom der op mod 4 meter sne og det kan danske journalister slet ikke fatte. Når de er i katastrofeberedskab, når der kommer 3 cm i Københavnsområdet, kan man jo godt forstå det. Østrigerne selv var knap så rystede. I bund og grund lever de af skiturisme og påsken falder først i uge 16, så det var nok ikke let at være negativ over den store snemængde!

Vi fik også de danske mediers sensationsiver at mærke, da den megen sne, resulterede i, at vejen til Hochfügen blev lukket, så vi ikke kunne komme hjem som planlagt. Det var lavinefare der gjorde, at vejen var lukket og man turde ikke slippe busserne op til os, før man fik et vejrvindue, hvor man kunne flyve en helikopter op og bombe bjergsiden.

Med vejrprognoser, som blev ved at love snevejr og dårlig sigt, blev det besluttet at vi skulle tage så meget af vores bagage vi kunne bære, med i liften over bjerget og køre, på ski, ned til Kaltenbach på den anden side. Her ville busserne komme og hente os. Resten af bagagen kunne vi lade stå, til uge 4, hvor vi skulle retur. Jeg var dog nødt til at have alt mit med, da jeg skulle bruge det i uge 3.

Det gik rigtigt godt og eleverne viste sig fra deres bedste side og klarede det i stiv arm. De tog hensyn til hinanden og hjalp dem som var syge og skadede, med at slæbe. Så selv om det var lidt dramatisk, var den en positiv oplevelse, som samlede gruppen. Som et par af pigerne jeg sad i lift med sagde: ”Det her vil vi fortælle vores børnebørn om”.

De danske medier havde hørt at vi var sneet inde og var meget ivrige for at få vores ”historie”. Det betød at Mogens var på DR-nyhederne, mens jeg satte mig på TV2’s ditto. Hjemme havde den lokale, Midtjyllands avis også hørt om os. Det resulterede i et interview og en artikel under overskriften ”Silkeborgenser hjalp 100 elever væk fra snemasserne i Østrig”

Selvom nogle af lærerne, ærgrede sig over, at vi slap ud af dette offpistemekka, var det godt at komme hjem. Jeg skulle jo hjem og hente bilen, så jeg kunne komme på min 5-ugerstur i Alperne, som startede i Zell am See ugen efter. Det kan du læse om i næste indlæg her på siden.

Det er et stykke tid siden, at jeg har opdateret bloggen. Jeg har haft travlt med arbejde og Youtubesiderne MTBTV og SKITV, men er kommet frem til, at det er godt at have en mere personlig kanal, at ytre mig gennem. Det bliver så her.

Jeg har så mange ting på tapetet i den kommende tid, at det ikke bliver svært, at finde interessant content. Der er dog en risiko for, at de projekter, som jeg tjener penge på, fylder så meget, at jeg kommer i tidsnød.

Som noget helt nyt kommer der fremover også MTB med på bloggen! Det er ikke nogen hemmelighed, at det fylder mere og mere af min tid, både professionelt og i fritiden. Det er en fed, fed sport, som på mange måde minder om skiløb og kan dyrkes herhjemme året rundt. What’s not to like?

Jeg har netop indgået et samarbejde med Specialized, som bliver vildt spændende og det kommer der meget mere om herinde.

Nogen vil måske undre sig over titlen!? Genoplivning af mig? Bag den gemmer sig, en ret alvorlig skade i maj, som siden blev fulgt op af en anden i august… Jeg er på vej tilbage og det ser godt ud, men det har været en sej omgang, både mentalt og fysisk.

Den 25. maj var jeg taget et smut på Danmarks Tag, for at træne lidt teknik. Det var ret sandet og på en dobbel efter Hesteskoen, havde jeg for lidt fart på. Det resulterede i, at jeg rykkede lidt ekstra i cyklen, for at cleare, og derved kom skævt ned. Jeg landede hårdt ned på skulderen og vidste med det samme at det var skidt. Jeg kunne mærke at delene derinde kunne bevæge sig rundt i alle mulige mærkelige retninger.

Pumpet op af adrenalin, lykkedes det mig, først at trille på cyklen tilbage til bilen og derefer, at trille bilen til skadestuen i Silkeborg.

Der var rykket nogle ledbånd over mellem kravebenet og skulderbladet og værst, et stykke af kravebenet, hvorpå brystmusklen og biceps hæfter, var gået af og hang kun, i et ledbånd, fast i skulderbladet. Desuden havde skulderen været på vej af led.

Det krævede en operation. Jeg fik syet ledbånd og sat en 45mm skrue i kravebenet for at fiksere skidtet. Derudover lagde de en stor plade ind med tre skruer, for at holde det hele sammen. Pladen skulle ud igen, når kravebenet var helet ordentligt op.

9 uger efter var jeg til kontrol og fik den positive besked, at alt så godt ud og jeg kunne få pladen ud. Da vi stod og skulle på to ugers ferie i Slettestrand, blev vi enige om, at jeg skulle vente til den 23. august med indgrebet. Samtidig aftalte vi også, at jeg kunne gå i gang med at cykle stille og roligt, i ikke-udfordrende terræn. Det blev til 200 km på to uger i Slettestrand.

9. august var Morten Qvortrup og jeg taget til Svendborg, for at lave en sporanmeldelse af Skovhuggeren til MTBTV. Jeg filmer og Morten kører alt det farlige. På et helt udramatisk transportstykke, skrider mit forhjul og jeg havner med benet under cyklen. Jeg er med det samme klar over at lægbenet er brækket helt over (har prøvet det før og jeg kunne rotere underbenet uden at foden fulgte med). Det betød 5 uger på sofaen, inden jeg kunne starte genoptræningen og trille på cykel igen.

Nu er jeg så småt gået i gang igen og i efterårsferien, tager jeg med BGI Akademiet til Hintertux, for at undervise eleverne på deres skilinje på ski. Efterfølgende tager jeg til Schweiz, med Thomas Jensen, hvor vi skal køre Enduro og E-Bike… Så det er efterhånden til at holde livet ud igen. Mere om begge dele her på bloggen senere.